elegisk versemål
Elegisk versemål, (se elegisk), versemål med skiftende heksametre og pentametre.
Elegisk versemål, (se elegisk), versemål med skiftende heksametre og pentametre.
elegiske genre, der formmæssigt er karakteriseret ved sit elegiske versemål. Indholdsmæssigt er romerske elegier karakteriseret ved at handle om kærlighed og begær. I digt 13 takker Sulpicia Venus, romernes gudinde for kærlighed og sex, for at have hørt hendes bønner
elegiske versemål, der bestod af fortsatte disticha. Et distichon består af et heksameter og et efterfølgende pentameter. Indholdet kunne være moralsk-reflekterende, men gik ofte i retning af det smerteligt-sentimentale. I Danmark blev formen først taget op omkring år
elegisk versemål. Under tyrannen kejser Domitian havde opportunisten Martial kronede dage. Hans satire sigter ikke sjældent efter de dydige stoiske filosoffer. Hans digte om venner og unge døde forener varme og vid. Sine digtes formål bestemte Martial blandt andet som
versemål, dels i musikledsagelsen, i foredragsmåde eller opførelsesomstændigheder og i den litterære dialekt. Elegiske digte blev ledsaget af fløjte, monodisk lyrik og korlyrik af lyre. Elegi og jamber hører sandsynligvis hjemme i symposiesammenhæng og var som regel solosang ligesom monodisk
elegiske digte til fru Pram er den første danske erotiske digtsuite. Til borgerskabets vrede skaffede Baggesens evne til at fortrylle mennesker ham adgang til oplysningens sværmeriske adelskredse, bl.a. Reventlowerne og den senere hertug af Augustenborg. Efter sin oversættelse af Ludvig Holbergs Niels Klim (1789) i århundredets bedste danske prosa blev
var en romersk digter. Han var den yngste af de store augustæiske digtere. Ovid var af gammel italisk godsejerfamilie. Han blev uddannet i Rom med henblik på en karriere som embedsmand i den nye stat, som Augustus opbyggede efter slutsejren
Den kinesiske litteratur har en ubrudt historie på over 3000 år. Den har haft stor indflydelse på litteraturen i hele den asiatiske region, først og fremmest Japan, Korea og Vietnam, og har været en vigtig faktor i fastholdelsen af den
(Dansk litteraturs historie)
versemålet bestemt af genren. Men når man kommer ned under den formelle overflade i den nylatinske digtning, myldrer det med variation og såmænd også med nydannelser. Den opgave, disse digtere har sat sig, er at proppe en fundamentalt anden verden ned i antikkens former, og det kræver en stadig tilpasning
(Dansk litteraturs historie)
Den humanistiske digtning brød igennem i begyndelsen af 1550'erne med en lille flok danske studerende i Melanchthons Wittenberg. Hovedpersonerne er Hans Sadolin og Hans Frandsen, men de var ikke alene. Man aner konturerne af et lille litterært miljø af