elektrokemisk analyse
Elektrokemisk analyse, se elektroanalyse.
Elektrokemisk analyse, se elektroanalyse.
elektrokemisk analyse, fællesbetegnelse for elektrokemiske analysemetoder til bestemmelse af art og mængde af kemiske forbindelser eller grundstoffer ved hjælp af måling af en elektrisk strøm eller spænding. Potentiometriske metoder baserer sig på måling af en spændingsforskel mellem to elektroder, hvoraf
elektrokemisk analysemetode, som især anvendes til analyse af tungmetalioner i meget lave koncentrationer i vand. Metoden udnytter, at forskellige ioner reduceres ved hvert sit veldefinerede elektriske potential. Målingerne foregår i en celle med tre elektroder: arbejdselektroden, referenceelektroden og modelektroden. Den
analyse på laboratorium, men også low-cost-sensorer som elektrokemiske sensorer og metaloxidsensorer. Kvælstofdioxid I atmosfæren er kvælstofdioxid en brunlig gas, som indgår i fotokemisk smog og har en række negative helbredseffekter. Gassen kan ligeledes fungere som næringsstof for planter
analyser, som de medfører, har bevirket, at de klassiske, manuelle analyseprocedurer som fx gravimetri og titrering overvejende er blevet erstattet af en lang række instrumentelle metoder, som fortrinsvis er spektroskopiske og elektrokemiske. Endvidere har de nødvendiggjort udvikling af automatiske metoder
analyse baserer sig næsten udelukkende på titrering og gravimetri. Ved titrering anvender man en reagensopløsning af kendt koncentration, som gradvis tilsættes analytten, fx vha. en burette. Når man lige netop har tilsat det antal molekyler af reagenset, som svarer til antallet af molekyler i analytten gennem det ved reaktionen givne
Ionselektiv elektrode, elektrokemisk indretning, der anvendes til selektivt at måle aktiviteten (koncentrationen) af en bestemt ion uden væsentlig forstyrrelse af andre tilstedeværende ioner i en væske. Den mest kendte ionselektive elektrode er glaselektroden. I virkeligheden er en ionselektiv elektrode et
var en dansk fysiker og kemiker, der blev verdensberømt for opdagelsen af elektromagnetismen; han var bror til A.S. Ørsted. H.C. Ørsted voksede op i Rudkøbing på Langeland, hvor hans far var apoteker. Ørsteds skoleuddannelse var tilfældig og mere eller mindre
(Dansk Biografisk Leksikon)
elektrokemiske afhandling kom samme år. P. slog i stedet sit ry fast som foredragsholder og lærebogsforfatter. Hans eksperimental-forelæsninger på polyteknisk læreanstalt var eminente og blev overværet af langt flere end det antal studerende der efter planen burde høre dem. P. underviste også (fra 1901 til sin død) på årskursus