elektron
Elektronen er en elementarpartikel med en ladning på minus én elementarladning. Elektroner er blandt de mindste partikler, vi kender. De er en del af atomet, hvor de befinder sig i en sky rundt om atomets kerne. Dermed findes de overalt
Elektronen er en elementarpartikel med en ladning på minus én elementarladning. Elektroner er blandt de mindste partikler, vi kender. De er en del af atomet, hvor de befinder sig i en sky rundt om atomets kerne. Dermed findes de overalt
elektron, Elektrum er en legering af guld og sølv, der forekommer i naturen. Elektrums sammensætning er ret konstant; sølvindholdet varierer mellem 25 og 28%. Hårdheden er 3, og massefylden er lidt under 17 g/cm3. Den naturligt forekommende legering blev anvendt
elektrons banebevægelse, dvs. faste værdier af n, l og m, var der to kvantetilstande for elektronen. Dernæst postulerede han, at i hver kvantetilstand for elektronen kunne der kun være 0 eller 1 elektron, ikke flere. Det var således ikke kræfterne
elektroner, beskrives også med et feltbillede: En elektron er en kilde til et elektrisk felt; er elektronen i hvile, er det et statisk elektrisk felt, men bevæger den sig, opstår der desuden et magnetfelt. Vi taler derfor om elektromagnetiske felter
elektron-positron-par. Elektronerne dannes omtrent som i elektronstrålen i et gammeldags fjernsyns billedrør. Positronerne kan dannes ved sammenstød mellem energirige elektroner og et stationært mål, fx en kobberplade. Positronerne sorteres fra og accelereres. Elektroner og positroner opsamles i modsat
Elektroner i bindende MOer fremmer således molekyldannelse, mens elektroner i antibindende MOer hæmmer molekyldannelsen. Det er dog sådan, at hvis der ville komme lige mange elektroner i de to typer orbitaler, kan der ikke dannes en stabil covalent binding. Fx
elektronens -1e) og samme masse som elektronen. Den er således elektronens antipartikel. Positronen var det første antistof, man opdagede. Man kan ikke finde frie positroner i naturen, da en positron hurtigt vil annihilere med en elektron, hvilket ved lave
elektroner og huller (hhv. n og p) samt af deres mobiliteter (hhv. μn og μp) på følgende måde: σ = (μnn+μpp)e, hvor e er elektronens ladning. Ved stuetemperatur er mobiliteten for elektroner og huller i GaAs hhv. 0,85 m2/Vs
elektroner i yderste skal er særlig stabil og karakteristisk for ædelgasserne. Hver periode, på nær den første, afsluttes med en ædelgas med otte elektroner i yderste skal. Efter argon forekommer den første uregelmæssighed. Der er stadig plads til elektroner i
elektronen, mens man ikke kan finde den i knudepunkterne; bølgefunktionens kvadrat angiver sandsynlighedsfordelingen. I en stationær tilstand er det umuligt at forudsige, hvor på bølgetoppene eller i bølgedalene elektronen befinder sig. Efter samme princip kan man ikke på forhånd bestemme