elogium
Elogium, (lat., af gr. elegeion elegi, -leg- blandet sammen med -log- i eulogium), gravskrift med forherligelse af den afdødes bedrifter (i det gamle Rom).
Elogium, (lat., af gr. elegeion elegi, -leg- blandet sammen med -log- i eulogium), gravskrift med forherligelse af den afdødes bedrifter (i det gamle Rom).
fr. éloge, af lat. eulogium (åbenbart blandet sammen med elogium), af lat. og gr. eulogia lovprisning, af gr. eu legein tale godt om), ros; lovtale over en (afdød) person (specielt over et medlem af Det Franske Akademi, fremført af efterfølgeren).
(Dansk Biografisk Leksikon)
elogium, 1660. Epitaphium U.C.G., 1660. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (fot. optr. 1969) 188 256 297. Af geheimeråd Ditlev Ahlefeldts memoirer, udg. L. Bobé, 1895. Søren A. Sørensen: Kbh.s belejring og Fyens generobring, 1896. Mindeskr. i anledn. af