emanere
Emanere, 1. udstrømme; udspringe; udgå; 2. lade udstrømme; udsende; udstede.
Emanere, 1. udstrømme; udspringe; udgå; 2. lade udstrømme; udsende; udstede.
Emansion, (af lat. emanere udeblive, af e- + manere forblive), udebliven ud over orlovstiden.
emaneres (udstråles) som lys. Et mere logisk, stringent udtryk fik hikmaen med den arabiske filosofis sidste store systembygger, perseren Shirazi, kendt som Mulla Sadra (1571-1640). Han overtog Suhrawardis teori om en trinløs emanation, men erstattede lys med eksistens, der
(Symbolleksikon)
emanerer (nedstiger) den til det jordiske plan og iklædes et legeme. Sjælen består af to dele, en mandlig og kvindelig del, og disse søger nu hinanden nede på jorden samtidig med, at de længes (eros) efter at remanere (opstige) til