emploi
Emploi, (af fr. emploi), stilling; embede; anvendelse.
Emploi, (af fr. emploi), stilling; embede; anvendelse.
emploi (1978), sprængte Jacques Roubaud alle traditioner. I postmodernismens årtier omkring det nye århundredeskifte dyrkede Jacques Réda klassiske rytmiske former som 12- og 14-stavelses vers, som igen var gangbare. Michel Deguy blandede prosadigt og vers (Fragment du cadastre, 1960) og
emploi (1978, dansk oversættelse Livet, en brugsanvisning, 1999), et kæmpeværk, der af den italienske forfatter Italo Calvino er betegnet som 1900-tallets sidste store roman. I 2022 udkom posthumt Lieux (Steder), et led i uafsluttet projekt, hvoraf denne selvbiografiske del
Fransk (1938) og Les Temps du verbe fini (indicatif) en français moderne (1952), og om portugisisk, jf. den posthumt udgivne L'Emploi des temps en portugais moderne (1973). Læs mere i Den Store Danske romansk sprog fransk portugisisk Kristian Sandfeld
er endvidere betegnelsen for et større sammenhængende byområde (aire urbaine) bestående af 56 kommuner med tilsammen ca. 73.000 indb. og for en økonomisk enhed, Zone d'emploi de Longwy, bestående af i alt 100 kommuner med tilsammen 111.300 indb. (2013).
Emploi du temps (1956, dansk Tidens labyrint, 1964), La Modification (1957, dansk Valget, 1960) og Degrés (1960). Kaos og struktur Butor afspejler i sine romaner sin dybe fascination af den menneskelige bevidstheds møde med og forsøg på at tilegne sig
(Dansk Biografisk Leksikon)
Emploi des signes critiques, disposition de l'apparat eta", redigeret af D. og belgieren Bidez (K. Hude havde også deltaget i forarbejderne) er sikkert i alt væsentligt D.s værk; denne kodifikation af den klassiske filologis formsprog tør betragtes som afsluttende
(Dansk Biografisk Leksikon)
emploi des temps en portugais moderne, 1973. S. gik ind i rækken af danske romanister som har gjort de romanske sprog klogere på deres eget nutidssprog. 1956 blev han medlem af Videnskabernes selskab. Da S. blev cand.mag. var konkurrencen benhård
(Gyldendals Teaterleksikon)
Emploi 1973, Les travaux et les jours 1979 og À la renverse 1980. 1986 blev han lektor på Sorbonnes Études Théâtrales, hvor hans analytiske seminarer lagde grund for hans teaterteorier og blev udgivet som Écritures dramatiques 1993. Ikke mindst i