sambo
enbo, Sambo er et udtryk for en plante, der har enkønnede blomster med han- og hunblomster på samme plante. Hertil hører bl.a. birk, fyr og de fleste arter af star. Planter med enkønnede blomster på forskellige individer kaldes tvebo eller
enbo, Sambo er et udtryk for en plante, der har enkønnede blomster med han- og hunblomster på samme plante. Hertil hører bl.a. birk, fyr og de fleste arter af star. Planter med enkønnede blomster på forskellige individer kaldes tvebo eller
enbo, dvs. kønsorganerne findes på samme individ, eller tvebo, dvs. der findes adskilte han- og hunplanter. Begge typer forekommer hos alger og mosser, mens de fleste karsporeplanter er enbo. En befrugtning, dvs. en kernefusion, kan imidlertid godt finde sted, uden
enbo, monøci), fx hos eg og majs, eller de kan sidde på henholdsvis han- og hunplanter (tvebo, diøci), fx spinat og pil; hos disse er selvbestøvning selvfølgelig umulig. Flere andre kønssystemer kendes hos planter, fx gynodiøci (både hun- og tvekønsindivider
enbo (sambo). Endelig benævnes planter flerbo, hvis der både forekommer tvekønnede og enkønnede blomster på samme plante. Blomsterstand Blomster kan være samlet i grupper, blomsterstande, der danner en helhed og som oftest støttes af blade, evt. højblade. Skudbygningen kan følge
enbo galdebær (Bryonia alba), som har sorte bær, og tvebo galdebær (B. dioica), som har røde bær. Ingen af dem er naturligt hjemmehørende i Danmark, men er indført som lægeplanter til middelalderens klostre, hvor roden blev brugt som et kraftigt
under en lille vorte, arkegonierne gruppevis, dækket af et svøb. Sporehuset er kugleformet med elatérbærer. I Danmark findes tre arter: enbo ribbeløv (Pellia epiphylla), tvebo ribbeløv (P. neesiana) og fliget ribbeløv (P. endiviifolia). Læs mere i Den Store Danske levermosser
enbo, således at der både er han- og hunblomster på den samme plante. En hanblomst sidder for enden af de kortstilkede aks på en lang blomsterstilk, mens hunblomsterne er siddende, dvs. mangler stilk. Under vandet formerer den sig kun vegetativt
(Trap Danmark)
enbo galdebær samt vedbendgyvelkvæler, der, som navnet antyder, snylter på rødderne af vedbend. Der er fundet en del forholdsvis sjældne hvirvelløse dyr på kirkegården. De omfatter bl.a. insekterne stor myggetæge, jættebarkbille, cypresfrøtæge og kongelysbladlus samt edderkopperne grøn plantekrustrådsspinder og piratedderkoppen