endetræ
Endetræ, den snitflade, der fremkommer ved gennemsavning af stammer og grene vinkelret på længderetningen.
Endetræ, den snitflade, der fremkommer ved gennemsavning af stammer og grene vinkelret på længderetningen.
endetræ med årerne stående lodret. Endetræ har en tendens til at revne ind mod centrum, og ved store lodrette trykkræfter er der også risiko for at kanter langs de lodrette årer flækker. Det kan blive kritisk, bl.a. ved hushjørner og
endetræ udsavet af en træstamme på tværs af træets åringer (modsat planketræ, der er udsavet på langs af åringerne). I endetræ af hårde sorter – som fx buksbom – kan der graveres meget fine detaljer. Stokkene leveres fra trælasthandleren til xylografen, udsavet
Endetræet er diffust-porøst med store porer i et noget specifikt arrangement af solitære og radiale marvstråler på 2─3 per bundt, årringene er utydelige; marvstråler synlige uden porer, og parenkymet er typisk ikke med synlige porer. Splintveddet er klassificeret
endetræ, udsavet i træstammer som skiver af skrifthøjde – kaldet "stokke". Man skulle dog bruge benhårde træ-sorter, helst buksbom, der blev det almindeligste. Med gravstikler kunne man i xylografi så friskære biledmotiver, der var næsten ligeså detaljerede som i kobberstik
endetræ, fortrinsvis buksbom, og med brug af kobberstikkerværktøj. Han blev kendt for sine dyrefremstillinger og illustrerede på grundlag af egne tegninger og akvareller bl.a. A General History of Quadrupeds (1790) og A History of British Birds (1797-1804). Bewicks xylografiske
endetræ. Træsnit er originalgrafik, mens xylografier normalt er reproduktion af et tegnet eller malet forlæg. En genoplivelse af træsnittet som illustrationsart fandt sted omkring 1900, inspireret af tidens stærke optagethed af originalt kunsthåndværk. Edvard Munch i Norge og Aksel Jørgensen
(Trap Danmark)
endetræ, som et imponerende vidnesbyrd om datidens håndværksmæssige overlegenhed og ikke mindst om bygherrens velstand. De fleste sidehuse blev opført i bindingsværk, men i løbet af 1700-tallet blev det almindeligt at grundmure siderne for at efterligne det pragtfulde forhus
(Trap Danmark)
endetræ. I portrummets venstre side er der indgang til trapperummet via en nyere hvidmalet dobbeltfløjet vitrinedør. Trapperummet indeholder en stor hvidmalet treløbstrappe med stort rektangulært durchsicht der er gennemgående for alle etager. Forvangen er dekoreret med geometriske mønstre og balustrene
(Trap Danmark)
endetræ under vinduerne. Fjællebeklædningen er for neden afsluttet af en langsgående planke med affaset overkant, sat uden på fodremmen. På østsidens fjællebeklædning består den øverste del af fem vandrette planker, som er notet sammen og har affaset overkant. På hele