endoderm
Endoderm, indre kimcellelag, se fosterudvikling. Hos hvirveldyr giver det bl.a. ophav til overfladevævet (epithelcellelaget) i mave-tarm- og åndedrætssystemet samt i eksokrine kirtler, som munder ud her.
Endoderm, indre kimcellelag, se fosterudvikling. Hos hvirveldyr giver det bl.a. ophav til overfladevævet (epithelcellelaget) i mave-tarm- og åndedrætssystemet samt i eksokrine kirtler, som munder ud her.
endoderm. Gastrulas indre benævnes urtarmen og er gennem urmunden i forbindelse med omgivelserne. Hos alle højerestående dyr sker der i forbindelse med gastruleringen en fraspaltning af celler, der lejres mellem ekto- og endoderm som et mellemste kimblad, mesoderm. Hos krybdyr
Endodermal, (se endoderm), vedr. endoderm.
endoderm og mesoderm, udvikler sig til bestemte organsystemer. Hud og sanseorganer udvikles fra ektoderm, tarmsystemet fra endoderm, og de øvrige organer såsom muskler og bindevæv af mesoderm. Tarmsystemet består af en mundåbning og en tarmsæk, gat mangler. Fladorme er som
endoderm, som danner tarmen. I ektodermen findes nældeceller, som bruges til forsvar og byttefangst. Den anden hovedgruppe, Bilateria, er karakteriseret ved, at der mellem de to cellelag, som findes hos polypdyrene, findes et tredje, mesoderm, som danner størsteparten af muskulaturen
Entoderm, (af gr. ento- + derma hud), fosterets indre kimblad; det samme som endoderm; det modsatte af ektoderm.
endoderm, men epithelet i fx nyrerne stammer fra mesodermen. Selvom der er mange fælles træk ved forskellige epithelvæv, er udformningen dog præget af det enkelte vævs funktion og placering i legemet. Luftvejsepithelets cilier og tarmepithelets mikrovilli er funktionelle specialiseringer; det
broderen Oskar Hertwig den såkaldte kimbladsteori, efter hvilken samtlige organer hos de mere kompliceret byggede dyr dannes ud fra kun tre basale kimlag, endoderm, mesoderm og ektoderm, som uddifferentieres tidligt i fosterudviklingen. Læs mere i Den Store Danske embryologi fosterudvikling