endorfin
Endorfin, (lat. endorphin, af gr. endo- + fr. morphine morfin), polypeptid med smertestillende virkning.
Endorfin, (lat. endorphin, af gr. endo- + fr. morphine morfin), polypeptid med smertestillende virkning.
Endorfiner er kroppens egne morfinstoffer, der bindes til de samme modtagemolekyler (receptorer) i celleoverfladen som morfin og morfinlignende medikamenter. Endorfiner nedsætter smertesansningen ved at hæmme aktiviteten i smerteførende nerver til og i hjernen. Under intensivt muskelarbejde frisættes store mængder endorfiner
endorfiner, som er kroppens egne morfinlignende, smertestillende stoffer (se smertebehandling og elektroakupunktur). I Danmark og de fleste andre europæiske lande er udførelse af akupunkturbehandlinger ifølge retspraksis forbeholdt læger, tandlæger og dyrlæger samt faguddannede akupunktører med en supervisionsaftale med en læge
af guden, eller præsten opfyldes af Helligånden. Nyere forskning tyder på, at den neurokemiske baggrund for ekstase o.l. oplevelser kan være, at der i kroppen, navnlig i hjernen, kan dannes morfinlignende stoffer, endorfiner, som kan frigøres, fx under intensivt muskelarbejde.
Enkefalin, se endorfiner.
endorfiners receptorer med morfin og lignende lægemidler. Denne virkningsmåde kaldes agonisme, og de pågældende lægemidler kaldes agonister. Nogle lægemidler virker ved at binde sig til en receptor og derved hindre organismens egne signalstoffer i at påvirke den, fx betablokkere, der
flere familier. Som eksempler på neuropeptider kan nævnes endorfiner (herunder enkefaliner), neuropeptid Y, gastrin, cholecystokinin og neurotensin. Endorfinerne virker som morfin og frigøres ved hårde fysiske præstationer som fx langdistanceløb. Herved kan løberen opnå en form for eufori under løbet.
endorfiner til hjernen under dødsprocessen. Undersøgelser tyder på, at omkring 10 procent af alle næsten-døde har nærdødsoplevelser, men nærdødsoplevelseslignende erfaringer er også blevet påvist hos fødende eller i krisesituationer, uden at døden er nær. Fra psykiatrisk side er det
endorfiner). Undersøgelserne, som skulle bekræfte denne hypotese, er dog ikke entydige. Det angives ofte, at placeboeffekten optræder ved så godt som alle sygdomme, og at omtrent en ud af tre personer bedres væsentligt. Der findes dog få metodologisk tilfredsstillende undersøgelser
endorfiner og bioaktive aminer, der dannes i nervesystemet og frisættes i synapser og nerveender. Disse signalstoffer kan fx i forbindelse med infektioner ændre immunsystemets funktion. Læsioner i centralnervesystemet kan også påvirke immunsystemet; fx vil der efter hjerneoperationer ofte være nedsat