biologi
engmyre. Men engmyren som organisme kan kun fuldt ud forstås, hvis den beskrives i historisk, genetisk og biologisk sammenhæng. En gul engmyre er del af en population med en historie, der går helt tilbage til stamformen for alle myrer. Og
engmyre. Men engmyren som organisme kan kun fuldt ud forstås, hvis den beskrives i historisk, genetisk og biologisk sammenhæng. En gul engmyre er del af en population med en historie, der går helt tilbage til stamformen for alle myrer. Og
engmyre (Lasius flavus) holder bladlus. I tuen sidder bladlus på rødderne af græsser. Myrerne plejer bladlusene, opsamler deres honningdug og sørger for at placere dem bedst muligt. En del insekter indgår i en form for samspil med myrer. Nogle lever
engmyre (Lasius flavus). Plantelivet omfatter en række forskellige salt- og fugtighedstålende græsser og urter, heriblandt almindelig salturt (Salicornia europaea), strandannelgræs (Puccinellia maritima), harril (Juncus gerardii), sandkryb (Lysimachia maritima), strandgåsefod (Suaeda maritima) og strandasters (Tripolium pannonicum). Ofte holdes vegetationen lav af
engmyre (Lasius flavus), der bygger små høje på strandenge. På højene er der et anderledes dyre- og planteliv end i de lavere omgivelser, fordi de ikke så hyppigt bliver oversvømmet. En af de mest kendte økologiske entreprenører er bæveren, der
(Naturen i Danmark)
engmyre Den gule engmyre (Lasius flavus, A), laver de meget karakteristiske tuer, som ofte ses på græssede strandenge (B). De vegetationsklædte tuer er 30-40 cm høje og kan ligge ganske tæt med op til 60 pr. 100 m2, hvor
(Naturen i Danmark)
engmyre, Lasius flavus, er afhængig af arter af bladlus, der suger på rødder. Fra myretuerne går underjordiske gange ud til kolonier af disse rodlus. De gule engmyrer kan flytte rodlus til rødder nær tuen, og lusenes vinteræg bringes ind til
(Trap Danmark)
engmyres græsklædte tuer, som hvælver sig op over den lavtliggende eng. Den gule engmyre adskiller sig fra andre myrer ved at have en fuldstændig underjordisk tilværelse. Myrerne kommer kun frem nogle få timer i forbindelse med parringen. På engene og
(Trap Danmark)
engmyre og store sten i overfladen, der viser, at området aldrig har været opdyrket. Der er dog potentiale for mere tør og næringsfattig natur i de store råstofgrave i kommunen. Gravene er hjemsted for en indlandsbestand af strandtudse. Langs kommunens
(Trap Danmark)
engmyre, hvis tuer ligger som lave kupler spredt ud over strandengen. Derudover tæller insektlivet bl.a. okkergul randøje, sandrandøje, okkergul pletvinge, klitperlemorsommerfugl, storplettet perlemorsommerfugl, strandringspinder, dyndløber og brun sandspringer. Strandtudsen yngler i de vandfyldte lavninger, og på lune forårsnætter genlyder strandengen
(Trap Danmark)
engmyre og de mange ferske vandhuller. Knudshoved Odde er især kendt for en af Danmarks største og oprindelige bestande af klokkefrøer, men området rummer også 17 ud af Danmarks 19 arter af padder og krybdyr. Strandtudse og løgfrø findes her