enkrystal
Enkrystal, se krystal.
Enkrystal, se krystal.
enkrystal og størkner som en enkrystal, før næste væskelag mekanisk påføres. Selvom metoden er gammel, anvendes den stadig til fremstilling af halvlederlysdioder og lasere. 2) Kemisk dampfaseepitaksi, hvor reaktive molekyler på overfladen af en enkrystal giver anledning til en kemisk
enkrystal er et stykke materiale, der danner en perfekt krystal. Som enkrystal i en røntgenmonokromator benyttes enkrystaller af fx silicium, men mange andre stoffer kan også danne enkrystaller. Ved at flytte udgangsspalten eller dreje gitteret (enkrystallen) ændres den udvalgte bølgelængde
enkrystal-halvledere. De fremstilles ved såkaldt epitaksialdyrkning oven på en skive bulkkrystal (substratet). Ved denne metode fortsætter krystalstrukturen ubrudt fra substratet over i det dyrkede tynde lag. Der er forskellige teknikker til denne proces, som kan ske enten i væskefase
enkelt lag af tætliggende atomer eller molekyler på en overflade. Normalt tænkes der på et ordnet lag af atomer på overfladen af en enkrystal. Monolag er ofte ordnet på en anden måde end de parallelle, dybereliggende krystalplaner; dette kaldes rekonstruktion.
enkrystal af zinksulfid, frembringer et diffraktionsmønster, der ganske svarer til, hvad man ser, når synligt lys passerer gennem et optisk gitter. Ud fra kendskab til den omtrentlige afstand mellem atomerne kunne de bestemme strålingens bølgelængde til under 1 nm. Udviklingen