ensilering
Ensilering, (se ensilere), konservering af grønfoder; sammenlign med ensilage.
Ensilering, (se ensilere), konservering af grønfoder; sammenlign med ensilage.
ensilering. Ensilering sker primært i siloer Ensilering af grovfoder sker primært i store plansiloer tæt på stalden, hvor det senere skal opfodres. Men ensilering sker også i en vis udstrækning i stakke på marken (markstakke) eller i plastindpakkede baller. Læs
ensilering af græsmarksplanter fået større betydning end tørring af disse (høbjergning). Det skyldes, at ensilering i modsætning til høbjergning kan anvendes til alle afgrøder og i hele vækstperioden. Det totale tab af tørstof ved høbjergning er ofte ca. 20%. Ensileres
ensilering, mens roerne bedst bruges (opfodres) i løbet af vinteren. Ved meget omhyggelig opbevaring kan roer holde sig nogenlunde friske til hen i maj og er da velegnede som tilskudsfoder til køer på græs. Køer æder overordentlig gerne bederoer og
i september-oktober. I tørre år, hvor andre grovfoderafgrøder (fx græs eller majs) måske svigter, kan forsyningen med grovfoder desuden suppleres ved høst af korn til helsæd. Læs mere i Den Store Danske: grovfoder ensilering majs kvæg grovfoder stivelse efterafgrøde
ensilering. Da man får den bedste udnyttelse, det mindste ensileringstab og den bedste foderudnyttelse, når afgrøderne hjemtages med et relativt lavt vandindhold, foretages i reglen først en skårlægning (ved en skårlægger) for at opnå en let tørring. Derefter foretages opsamling
ensilering mellem 80 og 140 afgrødeenheder pr. hektar; der er som regel 90.000 planter pr. hektar. Det danske majsareal var ubetydeligt i 1960'erne, men med den øgede adgang til egnede sorter har det siden været stigende. I 2010 blev
indgår i forsvarssystemerne hos flere dyr og planter, fx myrer og brændenælder. Den anvendes teknisk bl.a. ved ensilering og garvning, som konserveringsmiddel (fx i frugtjuice), til regulering af surhed og som kemisk mellemprodukt. Læs mere i Den Store Danske syre
ensilering, i dyrefoder og til regulering af surhed. Mælkesyre kan polymerisere til polymælkesyre (PLA), som er en ny plast, der fx kan anvendes til folier. Industrielt fremstilles mælkesyre især ved fermentering, men der findes også syntetiske metoder. Levnedsmiddelvidenskab En lang
udmærket kvægfoder, som ved ensilering kan gøres til en langtidsholdbar foderreserve (se konservering). En del bederoetoppe nedpløjes som gødning, men herved opnås ikke en biologisk optimal nytte af deres næringsindhold. Kålroe- og turnipstoppe egner sig ikke til foder for malkekøer.