entia
Entia, se ens.
Entia, se ens.
Entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem er et metodologisk princip, som er blevet hævdet siden middelalderen. Meningen er, at videnskabelige teorier bør antage eksistensen af så få typer af ting som muligt. Læs mere i Den Store Danske videnskabsteori middelalderen
ord af lat. -antia; i oldfr. brugtes -ance både for lat. -antia og -entia, men senere blev -ence brugt svarende til lat. -entia), endelse, der danner abstrakte substantiver, oftest som udtryk for beskaffenhed eller handling; sammenlign med -ans og -ence.
-Ence, (fr. -ence, af lat. -entia), suffiks, fortrinsvis i abstrakte substantiver; sammenlign med -ance.
-Ens, (ty. -enz, lat. -entia), suffiks, der danner abstrakte substantiver; sammenlign med -ance og -ence.
entier 'hel' og intègre 'ubestikkelig', begge af lat. integrum 'urørt'; man har ligeledes ofte ved siden af arveordet en lånt afledning, jf. recevoir 'modtage' over for réception 'modtagelse', af lat. receptionem, aveugle 'blind', af lat. ab oculis, egl. 'uden øjne
surrealismens automatisme. I 1950'erne arbejdede Georges Mathieu også med film og teaterscenografi og lavede kæmpemaleriet Hommage aux poètes du monde entier (1956, Théâtre Sarah-Bernhardt, Paris), der har karakter af malerisk happening og improvisation. Læs mere om fransk kunst.
entier; intègre integrere littera bogstav, brev littera lèttera carta; letra lettre litteratur monstrar vise monstrare mostrare mostrar montrer demonstrere omne, tote, toto al, alt omnis tutto; ogni todo tout omnibus senior herre senior signore señor monsieur senior tractar behandle tractare
i 1300-tallet blev flittigt brugt af William fra Ockham. Det gængse "Entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem" ('man skal ikke forøge antallet af ting, der er til, hvis man ikke er tvunget til det') er dog ikke hans formulering.