epifytisk – botanik
Epifytisk betegner noget, som vokser på en anden plante uden at drage næring af den. Se epifyt.
Epifytisk betegner noget, som vokser på en anden plante uden at drage næring af den. Se epifyt.
Epifytisk betegner inden for medicin svamp, som frembringer hudsygdomme ved at vokse på overhuden.
der vokser på en anden levende plante uden at tage næring fra denne. Tropisk regnskov er rig på epifytiske bregner, orkidéer m.m., der vokser i trækronerne. I den nordiske flora findes ingen epifytiske karplanter, men mange epifytiske mosser og laver.
epifytiske arter. Blandt epifytiske regnskovsplanter findes også de insektædende kandebærere. Peber, kanel, mango, brødfrugt og sagopalme stammer herfra, og det gør sukkerrør og kokospalme sandsynligvis også. I tørrere områder, fx i det indre af Thailand, er skovene løvfældende; her vokser
epifytiske myreplanter. Bladene er hele, helrandede og modsatte med interpetiolære fodflige (se blad). En række slægter, herunder de danske, hører til den gruppe i familien, der kaldes de kransbladede. Planterne har i virkeligheden modsatte blade, men deres fodflige er lige
epifytiske klatreplanter med kødede, voksklædte blade i singrønfamilien. Der kendes ca. 127 arter, som er udbredt i tropisk Asien og Australien. Ballonblad er nærtbeslægtet med slægten voksblomst. Enkelte arter, fx Dischidia major og D. vidalii (tidligere D. pectenoides), har foruden
I højden forekommer altid områder, hvor skråningerne er indhyllet i skyer store dele af dagen. Dette betinger udviklingen af en særlig type skov, tågeskov, som kendetegnes ved træernes forkrøblede udseende og en særlig rigdom af epifytiske organismer. Se også regnskov.
epifytiske orkidéer fra den tropiske regnskov, citrusarter fra subtroperne, rhododendron fra Himalayas bjerge, liljer og krokus fra Asiens stepper, kaktus, vortemælk og andre sukkulenter fra Amerikas og Afrikas ørkener, udryddelsestruede solsikketræer fra Galapágosøerne, soldug og gøgeurter fra den danske natur
Clusia, planteslægt med 150 arter i familien Clusiaceae; hjemmehørende i troperne. Mange arter er træer, men der er også epifytiske buske med mælkesaft; flere optræder som trækvælere, der med rødderne omklamrer værtstræets stamme, ofte med døden til følge.
epifytiske orkidéer, hvoraf nogle bliver meget store med meterhøje blomsterstande og store blomster. Flere arter har været dyrket som prydplanter i årtusinder og nævnes i kinesisk litteratur fra omkring 500 f.v.t. Cymbidium-hybrider er stadig blandt de vigtigste kommercielt dyrkede