epigæisk
Epigæisk, (af epi- og afledn. af gr. gaia 'jord'), botanisk term for planter eller plantedele, der udvikles overjordisk; modsat hypogæisk.
Epigæisk, (af epi- og afledn. af gr. gaia 'jord'), botanisk term for planter eller plantedele, der udvikles overjordisk; modsat hypogæisk.
epigæisk (over jord) eller hypogæisk (under jord). Ved epigæisk frøspiring hæves kimbladene over jordoverfladen pga. kraftig vækst i kimstænglen (fx græskarfrø). Ved hypogæisk spiring forbliver kimbladene under jorden (fx ærtefrø). Her er kimstænglen yderst kort og næppe synlig, mens kimknoppen
Hypogæisk, (af gr. hypogeios 'underjordisk', af hypo- og ge 'jord'), type af frøspiring, hvor kimbladene forbliver under jordoverfladen, delvis inde i frøskallen; modsat epigæisk. Termen bruges også om svampe, hvis frugtlegemer udvikles nede i jorden, fx trøfler.
(Naturen i Danmark)
epigæiske) arter lever typisk i skovbundens førne, hvor de æder store mængder af dødt løvmateriale. De laver sjældent veldefinerede gangsystemer i mineraljorden. Epigæiske arter råder typisk over særlige fysiologiske mekanismer, der sikrer overlevelse under frost, tørke og høj temperatur i
(Naturen i Danmark)
epigæiske) arter danner ekskrementer, der hovedsageligt består af fragmenteret løvmateriale, som inkorporeres i førnen. Endelig afsætter de såkaldt jordlevende (endogæiske) arter, der normalt konsumerer betydelige mængder mineraljord sammen med fødematerialet, deres ekskrementer i gangsystemer og hulrum nede i jorden. Regnormeekskrementer