episcopus
Episcopus, (lat., af gr. episkopos egl. tilsynsmand), biskop; bisp.
Episcopus, (lat., af gr. episkopos egl. tilsynsmand), biskop; bisp.
Episcopus episcoporum er et latinsk udtryk for bispernes bisp, dvs. paven.
Summus episcopus, (lat. 'øverste biskop'), i ældre protestantisk kirkeret betegnelse for landsherren (fyrsten) som indehaver af de beføjelser vedr. kirkestyrelsen, der før Reformationen tilkom de katolske biskopper.
Archiepiscopus, (gr. archi- + lat. episcopus af gr. episkopos biskop), ærkebisp.
episcopus af græsk episkopos 'tilsynsmand'. Med kristendommen fulgte også de latinske bogstaver, det nye verbum skrive, af latin scribere, og efter mønster af lat. legere en ny brug af verbet læse, der oprindelig kun betød 'samle'. Andre kulturord af latinsk
episcopus, i retlig forstand overtog de katolske biskoppers ret til at forestå kirkestyret. I Danmark kom teorien aldrig til at spille nogen rolle, fra 1660 pga. den danske enevældes statsteori. I katolsk sammenhæng betegner episkopalsystem et kirkestyre, forestået af nationale
episcopus ruris), oldkirkeligt embede, udbredt i østkirken, hvor korbiskoppen forestod forvaltningen af et landligt stift uden en større by. Fra at have været sidestillet med bybisperne gled korbispeembedet i retning af hjælpebispeembedet, indtil det forsvandt i 800-t.s begyndelse. Korbiskopper
oprindelsesform polsk betydning latin decidere decydować beslutte latin via tjekkisk episcopus biskup biskop tysk Schwager szwagier svoger tjekkisk duchovenstvo duchowieństwo gejstlighed ukrainsk huljaty hulać more sig, svire fransk engager angażować engagere, hyre russisk tjeresjnja czereśnia fuglekirsebær engelsk stress stres stress
Øverste biskop, se summus episcopus.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Episcopus numinis igne calefactus, 1757. Ligesom denne besad også H. en kostbar bogsamling, rig på sjældenheder, over hvilken der 1784 udkom et trykt katalog i tre dele, Bibliotheca Harboiana. Desværre havde H. i sin samleriver efter tidens skik jævnlig bortført