episkopos
Episkopos, (gr., egl. tilsynsmand), biskop; bisp.
Episkopos, (gr., egl. tilsynsmand), biskop; bisp.
Archiepiscopus, (gr. archi- + lat. episcopus af gr. episkopos biskop), ærkebisp.
episkopos 'tilsynsmand'. Med kristendommen fulgte også de latinske bogstaver, det nye verbum skrive, af latin scribere, og efter mønster af lat. legere en ny brug af verbet læse, der oprindelig kun betød 'samle'. Andre kulturord af latinsk oprindelse var fx
Episcopus, (lat., af gr. episkopos egl. tilsynsmand), biskop; bisp.
Episkopal, (af lat. episcopalis, af gr. episkopos biskop, egl. tilsynsmand), biskoppelig.
Episkopokrati, (af gr. episkopos + -krati), bispevælde.
episkopos, betyder tilsynsmand. I Danmarks middelalder havde bispeembedet udstrakte tilsynsbeføjelser. Reformationstidens lovgivning beskrev nøje superintendenternes (biskoppernes) og provsternes tilsynsforpligtelser, og i Danske Lov 1683 samledes bestemmelserne vedr. det kirkelige tilsyn, idet der allerede her sondres mellem biskoppers og provsters gejstlige
med bøn og håndspålæggelse. Efter katolsk opfattelse var presbytere fra begyndelsen underordnet en episkopos (gr. 'tilsynsmand'), mens de to betegnelser efter protestantisk opfattelse først efterhånden er kommet til at betegne to forskellige embeder, hhv. præste- og bispeembedet. Se også biskop.