episteme
Episteme sættes i modsætning til sanseerfaring og til doksa, den mening, der kan være sand i nogle tilfælde og falsk i andre. De strenge krav til objekterne for episteme honoreres for Platon kun af idéerne. En lavere form for episteme
Episteme sættes i modsætning til sanseerfaring og til doksa, den mening, der kan være sand i nogle tilfælde og falsk i andre. De strenge krav til objekterne for episteme honoreres for Platon kun af idéerne. En lavere form for episteme
episteme. For ham kan sanseverdenen i sig selv kun være genstand for doksa, mens idéerne erkendes ved episteme. Aristoteles sondrer mellem doksa og episteme eller videnskabelig erkendelse og afgrænser doksa som et erkendelsesteoretisk begreb fra det psykologiske begreb fantasia, forestilling
et sansebillede, der er sandt. Katalepsis udgør dermed forskellen mellem en mening (doksa), der er falsk, og en, der er sand. Først når en sand doksa derudover er uforanderlig, foreligger der viden (episteme). Katalepsis ligger derfor "mellem doksa og episteme".
episteme, om det, som virkelig eksisterer: idéerne. Dette adskiller den fra sofisternes diskussionsform, den såkaldte eristik, der udelukkende har til formål at overtale mængden til at acceptere et givet synspunkt, ligegyldigt om dette synspunkt er sandt eller falsk. Aristoteles' dialektik
Epistemisk, (af gr. episteme viden), videnskabelig; hvad der ud fra velbegrundet viden må regnes for rigtigt. Se epistemisk logik og logik.
episteme, mens fænomenet i sig selv kun kan fattes med den erkendeevne, der kan være sand eller falsk, doksa (mening). I Platons "idélære" er der således en nøje overensstemmelse mellem erkendelsesteoretiske og ontologiske kategorier. En række af Platons "klassiske" dialoger
episteme), som forudsætter en rationel begrundelse. Platons kritik af digtningen i Staten er rettet mod den digtning, der udgiver sig selv for erkendelse uden at være det. Konflikten mellem inspiration og rationel erkendelse er blevet stående til nutiden. På den
episteme), der nødvendigvis er sand, og mening (doksa), der kan være sand eller falsk. Et krav til viden er, at man sagligt kan gøre rede for den enten direkte ved beviser eller indirekte gennem at tilbagevise modsatte opfattelser (dialektisk, som
episteme), og ’fremstilling og produktion’ forstået som spontan og praksisbaseret viden (techne). Det grundlæggende i Platons opdeling var, at der er forskel på at bearbejde det, vi måler om ting, og det at arbejde med tingene selv. På denne tid
episteme) i modsætning til blotte meninger (se doksa). Ordet anvendes sædvanligvis i betydningen erkendelse og kundskaber. I moderne filosofi opfattes forskellen mellem at vide og at mene/at tro således, at sandhedsværdien af påstande om viden afhænger af, om det faktisk