epitome
Epitome, (af gr. epitome egl. udsnit, af epitemnein skære i, epi- + temnein skære), udtog af et større værk; oversigt.
Epitome, (af gr. epitome egl. udsnit, af epitemnein skære i, epi- + temnein skære), udtog af et større værk; oversigt.
Epitomator, (se epitome se -ator), forfatter til et epitome.
Epitomere, (se epitome), gøre uddrag af.
Epitome brevissima. Værket viser ham som en betydelig repræsentant for senrenæssancens poetiske reform (se vershistorie). Han taler med større autoritet og større indlevelse i stoffet end forgængeren Peder Jensen Roskilde. Ravns egentlige hovedværk er Heptachordum Danicum (1646). Det begynder med
Epitome Astronomiae Copernicanae (1618-21) gav han sin endelige fremstilling af den nye astronomi. På dette grundlag udarbejdede han nu de skelsættende Tabulae Rudolphinae (1627, De Rudolfinske Tabeller), der gjorde det muligt at beregne planetpositioner med hidtil ukendt nøjagtighed. Under
epitome. Denne er siden blevet kopieret af de kristne historikere Africanus og Euseb. Endvidere har den jødiske historiker Josefus benyttet store stykker, som havde tilknytning til jødisk historie, nemlig 15., 18. og en del af det 19. dynasti. Under de
(Dansk Biografisk Leksikon)
Epitome theologiæ, 1619, og i Epitome theologiæ moralis, 1634 udsondrede han etikken fra dogmatikken og gav en særskilt behandling af denne disciplin. Han var desuden tilhænger af en mildere opfattelse af inspirationsdogmet. Størst betydning har C. haft ved over for
(Dansk Biografisk Leksikon)
epitome brevissima der udfyldte pladsen som lærebog i versedigtning efter senrenæssancens principper som de, noget ufuldstændigt, tidligere var udviklet herhjemme af Peder Jensen Roskilde i dennes utrykte prosodi som R. kendte og benyttede. Endnu en gang beskæftigede han sig med
(Dansk Biografisk Leksikon)
Epitome philologiæ Danicæ, 1690. 1680 var G. blevet magister og 1690 provst i Lynge-Kronborg herred. 1693 blev han biskop i Viborg og tillige dr.teol. Han var en myndig biskop, ivrig efter at opflamme sine præster til nidkærhed og personlig
(Dansk Biografisk Leksikon)
Epitome grammaticæ Latinæ og Grammatica Latina. En række kongebreve påbød indførelsen af de nye lærebøger, men reelt set fik de dog ikke så stor betydning som man kunne have ventet, da anvendelsen af det danske sprog i dem indskrænkedes mere