epokal
Epokal, (efter eng. epochal, via lat. af gr.), vedr. en epoke; epokegørende.
Epokal, (efter eng. epochal, via lat. af gr.), vedr. en epoke; epokegørende.
epokale paradigmeskift. Et paradigme defineres som helt fundamentale opfattelser i et fag – fx hvad udvikling i bund og grund er. Et paradigmeskift finder sted, når tilstrækkelig mange grundopfattelser ændres så meget, at der er tal om et brud med det/de
epokal enhed, "den ny ånd", som forkyndt af den franske forfatter Guillaume Apollinaire, der gjorde især malerkunstens nye signaler gyldige for digtningen. Modernismens mest oplagte kendetegn er de formelle fornyelser og regelbrud: frie vers og billeder, alternative strukturer i prosa
(Dansk litteraturs historie)
epokal bevægelse får romantikken sin varige betydning for tænkningen og bevidsthedsdannelsen i almindelighed. Meget kort beror denne betydning på, at en statisk natur-, menneske-, kultur- og samfundsopfattelse erstattes af en dynamisk. Alt, helt ned til de geologiske formationer, får historisk
(Gyldendals Teaterleksikon)
epokale ændringer og teatrets interesse for at redefinere sig selv som kunstform. Bibliografi: Klotz, V Geschlossene und offene Form im Drama 1960; Lehmann, H-T Postdramatisches Theater 1999; Pfister, M Das Drama 1977; Szondi, P Theorie des modernen Dramas 1956.
(Dansk litteraturs historie)
epokale betydning er der da heller ingen tvivl. To karakteristiske udtryk herfor er dels Karen Blixens brug af det i fortællingen „Sorg-Agre“, hvor det bliver tegn for det nye borgerlige menneske, der afløser feudalherren, dels et responsum fra en
(Dansk litteraturs historie)
epokale brud, romantikken indebar. Mindre personligt berørte er Sibbern og som nævnt H.C. Ørsted, der til gengæld bliver dem, der viderefører Schellings og Steffens' tankebygning. Er det alene Steffens, der fremkalder romantikkens tidlige gennembrud i Danmark, er det Oehlenschläger, der
(Dansk litteraturs historie)
epokale omvæltninger. Den skotske digter og moralfilosof Thomas Carlyle beskrev i sit storværk Den franske Revolution (1837, da. 1917) 1800-tallet i revolutionære termer og digtede med samme suggestive, sanselige og fængende magt som Nietzsche om „den store omvæltnings“ vildt
(Symbolleksikon)
epokal dimension; det er et livsvilkår, men yderligere forstærket af modernitetens krise. For Søren Kierkegaard er troen absurd, et fald eller spring ud på de 70.000 favne vand – uden sikkerhedsnet. En lille absurd fortælling af Par Lagerkvist “En hjältes död