eudaimonistisk
Eudaimonistisk, (se eudaimonisme), vedr. eudaimonismen; støttet på eudaimonismen.
Eudaimonistisk, (se eudaimonisme), vedr. eudaimonismen; støttet på eudaimonismen.
eudaimonistiske, kaldes deontologiske (af græsk deon 'pligt'). Som beskrivelse af eudaimonisme i europæisk etik mellem Aristoteles og Kant er den efterkantianske kategorisering misvisende. Antikkens etiske tradition var eudaimonistisk. Men lykken blev ikke nødvendigvis opfattet som et ydre mål for det
eudaimonistisk, dvs. at lykke anses for det højeste gode. Der var enighed om, at der i det gode liv er harmoni mellem dyd og lykke. Lykke forstod man naturalistisk, dvs. den har sin grund i menneskets natur. Fornuften blev tillagt
Eudaimonologisk, (se eudaimonologi), se eudaimonistisk.
eudaimonistisk. Han mente, at moral og religion er uafhængige, og at mennesket altid søger følelsen af lykke. Ifølge ham kunne man observere, at alle mennesker ønsker at bevare livet og opnå lykke. Derfor er de tre grundlæggende regler, der styrer
(Dansk Biografisk Leksikon)
eudaimonistisk etik, Viisdoms og Lyksaligheds Lære, et andet apologetisk skrift hvori han talte sin stands sag. Mange af de over Frankrig importerede hadske angreb på kirken var en direkte anklage mod præsterne for dumhed og bedrageri. B. gjorde efter Spaldings
(Dansk Biografisk Leksikon)
eudaimonistiske ånd. Efter Struensees fald kaldte den nye regering C. til Kiel som teologisk professor og universitetets prokansler. Her indførte han forbedringer både i universitetets administration og undervisning og fik oprettet et pastoralseminarium. 1775 fik han til opgave at forestå
(Dansk Biografisk Leksikon)
eudaimonistiske oplagthed. Hans navn er knyttet til det selskab for københavnske søndagsskoler som han stiftede 1800, og hvis formål var at give unge håndværkere gratis dansk undervisning om søndagen i regning og skrivning på et tidspunkt da disses kundskaber i