evangeliebog
Evangeliebog, se evangeliarium.
Evangeliebog, se evangeliarium.
evangeliebog fra ca. 750, antagelig skrevet i Canterbury. Ifølge en samtidig påskrift blev Codex Aureus i 800-tallet røvet af vikinger, men tilbagekøbt for guld af en engelsk stormand, der skænkede den til en kirke. Nu ejes Codex Aureus af
går fra alterrummet gennem ikonostasens døre ind i kirkerummet og tilbage til alteret. Under den lille indgangsprocession (gr. mikra eisodos) holder diakonen evangeliebogen hævet foran sig; under den store (gr. megale eisodos) holder præsten på tilsvarende måde kalk og disk.
I billedkunsten skildres Johannes som en ung, skægløs, ofte langhåret mand med evangeliebog og/eller et giftbæger — en kalk med en lille slange — i hånden. Som evangelist har han ørnen som symbol. Læs mere i Den Store Danske Johannes Døberen jødekristne
Katekumenernes liturgi, del af de ortodokse kirkers liturgi. Processionen med evangeliebogen (den lille indgang) er et vigtigt element i forløbet, der er koncentreret om forkyndelse af ordet i form af sang og læsning af bønner, epistel og evangelium.
indtog, hvor evangeliebogen bæres ind, og det store indtog med frembærelsen af offergaverne. Flerstemmige, ligeledes rent vokale udsættelser af Johannes Chrysostomos-liturgien og af den ortodokse vesper inden for den russisk-ortodokse tradition skyldes bl.a. Peter Tjajkovskij og Sergej Rakhmaninov.