excitere
Excitere, (af fr. exciter, lat. excitare vække, anspore, opmuntre, af exciere kalde ud el. frem, ex- + ciere sætte i gang, bevæge), ophidse; pirre; tilskynde.
Excitere, (af fr. exciter, lat. excitare vække, anspore, opmuntre, af exciere kalde ud el. frem, ex- + ciere sætte i gang, bevæge), ophidse; pirre; tilskynde.
er exciterede tilstande. Medmindre systemet udsættes for en særlig behandling (se fx laser), er atomer og molekyler ustabile i exciterede tilstande, og de henfalder typisk i løbet af brøkdele af et sekund til grundtilstanden under lysudsendelse (fx fosforescens og fluorescens).
exciteres; dvs. atomets elektronstruktur må tilføres energi, så dets elektroner bringes fra stærkt til løst bundne tilstande – eller helt ud af atomet. Til at excitere atomet benyttes røntgen- eller partikelstråling med tilstrækkelig energi til at excitere selv de stærkest bundne
exciteret til et højtliggende niveau. For et molekyle sammensat af fx et xenonatom og et fluoratom gælder det derfor, at det kan eksistere, så længe det er i den exciterede tilstand, men øjeblikkeligt dissocierer, når det falder ned i grundtilstanden
exciteres. For at excitere vibrations- og den elektroniske frihedsgrad kræves normalt betydelig højere temperatur. Men molekylet kan fx ved hjælp af laserlys exciteres selektivt, dvs. exciteres i en bestemt frihedsgrad, fx vibrationsfrihedsgraden. Herved kan molekylets reaktivitet som funktion af denne
excitere eller ionisere de kolliderende atomer. Elastiske kollisioner Tanken om at udlede luftarternes egenskaber fra atomernes eller molekylernes bevægelse blev endeligt udformet i den kinetiske gasteori i midten af 1800-t. Atomer og molekyler i en luftart bevæger sig ved
exciterede tilstande. Infrarødt lys kan udsendes, når molekyler dannes i vibrationelt exciterede tilstande. Ultraviolet eller synligt lys kan udsendes, når molekyler dannes i elektronisk exciterede tilstande; dette lys inddeles ofte i hhv. fluorescens og fosforescens. Det er en nødvendig betingelse
exciteret tilstand. Bioluminescens er kemiluminescens, der foregår i levende organismer som fx sankthansorme og ildfluer. Ved termoluminescens har den tilførte energi efterladt nogle af stoffets elektroner i en exciteret tilstand, hvor en lav energibarriere forhindrer dem i at falde ned
exciterede tilstande. Energispektret afbildes i et niveaudiagram som vandrette linjer, hvis afstand fra grundtilstanden er excitationsenergien. Oftest vil en exciteret tilstand henfalde til en tilstand med mindre energi ved udsendelse af en foton (elektromagnetisk stråling) eller en partikel. Tilstanden er
exciteret tilstand af et molekyle vil den mest stabile geometri af atomkernerne ofte være ændret i forhold til den elektroniske grundtilstand, hvilket kan udløse en unimolekylær reaktion som isomerisering eller dissociation. Et vigtigt eksempel er fotodissociation (eller fotolyse) af ozon