fædrelandssange
Fædrelandssange, se fællessang, nationalhymner og sange.
Fædrelandssange, se fællessang, nationalhymner og sange.
fædrelandssangen et sidestykke i arbejdersangen. Den er i Danmark både national og international, men støtter sig i sin form til den borgerlige fædrelandssang. I sin patos er den storforbruger af trestavelsesgrupper: pompøse daktyler og anapæster, gerne i punkteret marchrytme, fx
strømninger ville Berggreen udbrede fædrelandssangen og genoplive folkevisen. Et hovedværk hér er Folkesange og Melodier, fædrelandske og fremmede, samlede og udsatte for Pianoforte, der udkom i 1. udgave 1842-47 og siden i 2. udgave på 11 bind 1861-71.
fædrelandssang fra 1840. Senere er den især uden for Tyskland blevet brugt som symbol for tysk militær chauvinisme. I den amerikanske spillefilm Casablanca (1942) udbryder der en sangerkrig, da tyske nazister istemmer Die Wacht am Rhein, hvorpå franske patrioter sætter
Fædrelandssang. Til den sidste forfattede Bjørnstjerne Bjørnson spontant et patriotisk digt. Blandt de mange kompositioner til Bjørnsontekster, som blev til i Kristianiaårene, må foruden en række sange fremhæves korværket Foran Sydens kloster, mandskorkantaten Landkjenning samt scenemusik til dramaet Sigurd Jorsalfar
Fædrelandssangen i Danmark blev således i løbet af 1800-t. i takt med den politiske udvikling et folkeligt fænomen, som fik vid udbredelse såvel gennem skolen som gennem sangbøger og skillingstryk. I Danmark fik fællessangstraditioner større betydning end i nogen
og fremført offentligt året efter på Drury Lane Teatret i London. Melodien har været brugt til fædrelandssange i flere lande, bl.a. i Danmark, Rusland, Sverige og Schweiz, og i 1871-1922 som tysk nationalhymne til ordene "Heil Dir im Siegerkranz".
fædrelandssange foruden samfundsbetonede digte som indlæg i tidens debat om grønlandsk identitet. De kritiserede deres landsmænd for at tilsidesætte nationale værdier ved at være blevet for afhængige af det nye, der kom udefra, men bebrejdede dem samtidig deres konservatisme og
fædrelandssange, men videreførte også den unge, nationale salmedigtning, ligesom han skrev samfundskritiske digte. Han deltog ivrigt i debatten om grønlandsk identitet, talte imod bagstræb og snæversyn og mente, at fremskridtet burde bygge på det bedste af det gamle og det
Johann Henrik Nebelong, 1847-1931, dansk organist, sangpædagog og sanginspektør, medstifter af Dansk Organistforening i 1885, søn af N.S. Nebelong. Johann Henrik Nebelong udgav religiøse sange, fædrelandssange, klaverstykker og en bog om sangteknik.