fællesnavn
Fællesnavn, appellativ, dansk grammatisk betegnelse for et substantiv, der ikke er et egennavn (proprium).
Fællesnavn, appellativ, dansk grammatisk betegnelse for et substantiv, der ikke er et egennavn (proprium).
fællesnavn, er en latinsk betegnelse for substantiv, der ikke er et proprium (egennavn). Læs mere i Den Store Danske nomen ordklasse
fællesnavne refererer til universalier. Således hævdede Thomas Hobbes, at der kun eksisterer enkeltting, og George Berkeley, at fællesnavne står for partikulære idéer, der blot fungerer som almene. I 1900-tallet er nominalistiske synspunkter i generaliseret form blevet forfægtet af fx
fællesnavn for en række kommercielle tv-satellitter, placeret i den geostationære bane. Ejes af firmaet SES-Astra med hjemsted i Luxembourg. Astra 1A, 1B og 1C blev opsendt hhv. 1988, 1991 og 1993. Siden er 13 nye Astra-satellitter kommet
fællesnavn for jøder, sikkert inspireret af de Ahasverusspil, som jøderne ved purimfesten opførte for at mindes, hvordan Ester standsede Hamans forsøg på at udrydde jøderne i Perserriget; Ahasverus er i Esters Bog i Det Gamle Testamente navnet på hendes mand
Aleukæmi, (gr. a- + leukæmi), fællesnavn for leukæmilignende sygdomme, hvor blodforandringerne ikke findes.
fællesnavn for en række permanente magnetlegeringer til fx højtalere, udviklet og produceret af General Electric Co. siden 1934. De fremstilles ved støbning af jern (ca. 50%), aluminium, nikkel og cobalt samt evt. lidt titan og kobber. Industrilandenes produktion var i
fællesnavn for flere bjergkæder i Syd- og Centraleuropa. Alperne omfatter nogle af Europas yngste og højeste bjerge og udgør samtidig det største europæiske bjergområde: 1200 km i længden og op til 200 km i bredden. Alperne går gennem 6 lande
fællesnavn for verdensdelene Nord- og Sydamerika. Amerika er opkaldt efter den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci, og navnet blev første gang brugt som betegnelse for kontinentet i 1507 på et kort udført af tyskeren Martin Waldseemüller. De europæiske kolonisatorer kaldte desuden
fællesnavnet A Dance to the Music of Time (afsluttet i 1975 med Hearing Secret Harmonies), et sædeskildrende og anekdotemættet forfaldsepos, der med afslappet og kærlig ironi fokuserer på den over- og middelklasse med kunstneriske og intellektuelle ambitioner, som Powell selv