fænomenologisk
Fænomenologisk betyder ‘som vedrører fænomenologi’.
Fænomenologisk betyder ‘som vedrører fænomenologi’.
fænomenologisk psykologi, Fænomenologisk psykologi lægger vægt på at beskrive de psykologiske fænomener omfattende og nøjagtigt og derigennem forstå deres mening, også deres umiddelbart skjulte mening, snarere end at frembringe modeller for og teorier om deres årsager og oprindelse. Retningen forsøger
fænomenologisk sociologi, Fænomenologisk sociologi studerer fænomener i menneskers livsverden. Den fænomenologiske sociologi søger at fortolke og beskrive aktiviteter og sociale relationer i hverdagslivet, som for de flestes vedkommende er upåagtede og dybt integrerede i kulturelle mønstre og samfundsmæssige institutioner og
Fænomenologisk metode Fænomenologisk metode og analyser er blevet anvendt inden for eksistensfilosofien af Heidegger og Jean-Paul Sartre, i psykologi, sociologi, litteraturteori, religionsvidenskab mv. Selv om fænomenologien som sådan ikke har noget bestemt emneområde, men er en metode til at
fænomenologiske videnskabsteori forstår derfor videnskab som en række forskellige praksisformer og -fællesskaber, der alle er opstået historisk og hver har deres egne normer, metoder og teorier. Det er de konkrete praksisser og fællesskaberne, der i henhold til en fænomenologisk videnskabsteori
fænomenologiske metode, til trods for at de lægger afstand til det centrale i metoden i dennes oprindelige udgave, som består i at "sætte eksistensen i parentes". De sætter tværtimod eksistensen i centrum. Fællesnævneren for dem er undersøgelsen af de nævnte
fænomenologisk sociologi med systemteori og funktionalisme. Her har hans teori om system og livsverden fået størst indflydelse. I Legitimationsprobleme der Spätkapitalismus (1973, Legitimationsproblemer i senkapitalismen) analyserer Habermas, hvordan de økonomiske krisetendenser i senkapitalistiske samfund svækker velfærdsstatens legitimitet. Det sker, siger
fænomenologiske litteraturforsknings hovedværk er Roman Ingardens Das literarische Kunstwerk (1931). Fra ca. 1920 blev lignende idéer, dog uden forbindelse til den slaviske strukturalisme, fremført inden for angelsaksisk litteraturforskning, først i England af T.S. Eliot, William Empson og Ivor Armstrong Richards
fænomenologiske skole i filosofien er dette blevet betonet, og man har endda ment, at begrebet tid alene baserer sig på bevidsthedens strøm. Husserls oplevelsesteori Fænomenologen Edmund Husserl har endvidere forsøgt at give en nærmere beskrivelse af det oplevede nu. Hvis
fænomenologisk tilgang analyserede Agnes Heller, hvordan hverdagslivet kunne forandres i en humanistisk, demokratisk og socialistisk retning. Holdninger og moral samt ændringer i hverdagslivet opfattede hun som forudsætninger for enhver samfundsmæssig forandring. Hendes kritiske publikationer resulterede i et udgivelsesforbud i ti