føderalisering
Føderalisering, (se føderalisere), det at føderalisere.
Føderalisering, (se føderalisere), det at føderalisere.
føderalisering af Tjekkoslovakiet. Dubček nød stor folkelig opbakning i hjemlandet, men reformprogrammet blev mødt af stærk kritik fra Sovjetunionen og de øvrige kommunistiske stater i Østeuropa. Dubček, som talte flydende russisk, havde oprindeligt nydt den sovjetiske leder Leonid Brezjnevs støtte
Europa. Det mislykkedes imidlertid ud fra en overfladisk betragtning. Der skete alligevel med Lissabon-traktaten en vis føderalisering, hvor Europa-Parlamentet fik mere indflydelse. Forslagene herom stammede fra Konventet. Læs videre i artiklen om Forfatningstraktaten eller læs om EU generelt.
føderalisering af de eksisterende stater. Tjekkoslovakiet blev fremhævet som en model, der burde udstrækkes til andre flersprogede stater. Fascismen i Italien fra 1922 og særligt nazismen i Tyskland fra 1933 fik imidlertid mange minoriteter til at revidere deres synspunkter på
føderalisering. I hvert tilfælde afslørede turbulensen på de internationale valutamarkeder afsløret klare svagheder ved konstruktionen, som foreløbig har ført til en tættere finanspolitisk koordination i form af finanspagten. Energi- og klimapolitikken Oprindeligt havde EU blot sin energipolitik, men efterhånden som
Federalisering, se føderalisering.
Føderaliseringen fremmede udviklingen af en lokal slovakisk bureaukratisk elite, og de to dele af landet levede i høj grad hver sit liv. Republikken Slovakiet Da Fløjlsrevolutionen november 1989 åbnede for demokrati, udviklede de to lande sig politisk separat med hver
Ungarerne afviste ethvert forslag om en yderligere føderalisering, og inden for deres egen rigshalvdel gennemførte de en målbevidst magyariseringspolitik (se magyarer), særlig i skolevæsenet. Det resulterede i øgede nationale spændinger og endte med dobbeltmonarkiets opløsning i slutningen af 1. Verdenskrig.