føderalisme
Føderalisme, se forbundsstat og integrationsteorier.
Føderalisme, se forbundsstat og integrationsteorier.
føderalismen som et organiseringsprincip for stater. Føderalismen i USA Føderalismen blev først udviklet i USA. Både som program og som teori kan man anskue føderalismen som en gradvis proces eller som en revolutionær omvæltning. Forskellen ligger i, om man (deskriptivt
føderalisme i modsætning til for eksempel den amerikanske føderalisme, som normalt karakteriseres som en dual føderalisme. Det afspejler sig bl.a. i, at forbundsniveauet (det nationale niveau) i Tyskland overlader administrationen af lovgivningen til delstaterne, mens det føderale niveau i USA
føderalismen Gennem resten af 1940’erne og 1950’erne blev Spinelli aktiv fortaler for føderalismen og for et samlet Europa. I denne periode kritiserede han manglen på fremskridt i forsøgene på at integrere Europa. Han var overbevist om, at mellemstatsligt
føderalisme er læren om, hvilke offentlige opgaver en central regering overlader til enkeltstater, regioner eller lokale myndigheder, samt om finansieringen af disse opgaver, herunder ydelsen af tilskud fra den centrale myndighed til andre myndigheder. Begrebet fik sin nuværende betydning i
føderalisme i modsætning til for eksempel den amerikanske føderalisme, som normalt karakteriseres som en dual føderalisme. Det afspejler sig bl.a. i, at forbundsniveauet i Tyskland overlader administrationen af lovgivningen til Länderne. Siden 1950'erne har der imidlertid været en tendens
føderalisme, neofunktionalisme, transaktionsanalyse og intergovernmentalisme. Nogle af disse teorier er stærkt normative. Det gælder i særdeleshed funktionalismen og føderalismen, der udsprang af utilfredshed med det konfliktfyldte internationale system og baserede sig på ønsket om at etablere en verdensorden, der i
føderalisme', som indebærer, at Tyskland direkte eller indirekte næsten altid regeres af ret brede politiske koalitioner. Ländernes repræsentation i Forbundsrådet er ikke direkte valgt, men udpeget af Länder-regeringerne. Forholdsmæssigt er små delstater klart overrepræsenterede, hvilket kan have betydning, når
føderalisme blev et skældsord for militæret. Problemet med Panglong-aftalen var, at mange mindre grupper og grupper uden for grænseområdet ikke var repræsenteret. Desuden var der usikkerhed om, hvad en union eller en føderation egentlig indebar. Aung San myrdes, og
føderalisme som mål. Efter 1968 blev bretonsk forbundet med politiske venstrepositioner i foreninger og partier med varierende radikalitet. Sprogpolitikken var central, og efter 1977 fik de bretonske friskoler under organisationen Diwan stor betydning; siden 1988 findes statsanerkendte bretonske skoler på