følehorn
Følehorn, se antenne.
Følehorn, se antenne.
Følehornene kan være meget forskelligt byggede. Ofte er de trådformede eller kun svagt fortykkede mod spidsen, fx hos løbebiller, vandkalve, rovbiller, blødvinger og bladbiller. Hos andre ender følehornene i en veludviklet, fortykket kølle, fx hos vandkærer, stumpbiller, torbister, ådselbiller, klannere
følehorn; de bageste har øjne på spidsen. Følehornene kan trækkes ind i hovedet, når dyrene forstyrres. De vandlevende lungesnegle har kun ét par følehorn, og øjnene sidder ved basis af disse. Formering Lungesneglene er hermafroditter (tvekønnede). Kønsorganernes opbygning er kompliceret
følehorn; lange, tynde ben og slanke bagkrop. Larverne mangler ben og er hos de fleste arter ormeformede med et veludviklet hoved med tydelige kindbakker (mandibler). Pupperne er langstrakte med tydelige anlæg til vinger og ben. Stankelben Stankelben (Cylindrotomidae, Limoniidae, Pediciidae
Følehornene Følehornene er hos primitive sommerfugle trådformede, men specialiseres på mange måder. De kan have en mere eller mindre skarpt afgrænset fortykkelse nær (fx mange køllesværmere og aftensværmere) eller i selve spidsen (de fleste egl. dagsommerfugle). Særlig påfaldende er de
følehornene oftest længere, især hos hannerne. Larverne er normalt blege og maddikeagtige med små, korte følehorn og ben; de sidste mangler undertiden helt. Mange træbukke er smukt farvede, fx den metalgrønne moskusbuk (Aromia moschata) og den sort- og gulstribede lille
følehorn. Egentlige nøgensnegle De egentlige nøgensnegle (orden Nudibranchia) er rovdyr. De oftest flade, runde dorider spiser svampe eller mosdyr. De har en krans af gæller omkring tarmåbningen på rygsiden samt et par fjerformede følehorn i forenden. Mange dorider ophober giftige
Følehornene er fortykket mod spidsen (kølleformede). Vingerne er brede, ofte med stærke farvetegninger, og de klappes i hvile sammen over ryggen med oversiderne mod hinanden. Der findes næsten aldrig et "hæftebørste"-apparat (se sommerfugle), som sammenkobler for- og bagvingen. Alle
følehorn og blåsort farve; den beror på en blanding af blåt og rødt pigment, hvoraf det blå nedbrydes ved kogning. Hunnen kan blive 12 cm, hannen 16 cm, og alderen op til 20 år; større individer er meget sjældne. Den
følehorn (rhinophorer), et par små øjne bag følehornene, og munden, som sidder på undersiden. Mundåbningen fører ind til et muskuløst svælg, som indeholder den karakteristiske raspetunge. Fløjlssneglen tilhører en gruppe kaldet Sacoglossa, hvilket betyder 'sæktunge-snegle'. Hos disse sidder raspetungens