fækalier
Fækalier, (af lat. faecalia, af faex 'bundfald'), se afføring.
Fækalier, (af lat. faecalia, af faex 'bundfald'), se afføring.
fækalier eller ekskrementer. Afføringens sammensætning, udseende og mængde afhænger af kosten. Jo flere ufordøjelige kulhydrater (cellulosefibre) kosten indeholder, jo større afføringsmængde. På en almindelig dansk kost udskilles dagligt i gennemsnit ca. 100 g, og ikke mere end 200 g dagligt
fækalier og særlige duftkirtler forskellige steder på kroppen. Hos mennesket har duftsignaler også betydning som kommunikation, fx i forbindelse med vores seksualadfærd. Flere af de kemiske signaler virker i længere tid end visuelle og akustiske signaler, og det betyder mulighed
fækalier fra husdyr), kan forgasses ved, at mikroorganismer forgærer biomassens organiske stoffer, først og fremmest cellulose, til bl.a. methan. Brændsler som stenkul, brunkul, tørv og træ kan forgasses fuldstændigt, dvs. at kun brændslets aske bliver tilbage. Hvis disse brændsler i
Fæces, fækalier, se afføring.
fra fenylhydrazon under indvirkning af syre. Indol anvendes i parfumeindustrien samt som syntesemellemprodukt ved fremstilling af fx indoleddikesyre og aminosyren tryptofan. Indol er endvidere et nedbrydningsprodukt af tryptofan og forekommer sammen med det stærkt ildelugtende skatol i fækalier fra grise.
fækalier er mindst muligt. Det grundlæggende princip for dette er det såkaldte Hazard Analysis Critical Control Points, HACCP, der skal være implementeret i et hvilket som helst stadium i produktionen, forarbejdningen og distributionen af fødevarer efter primærproduktionen. I henhold til
byggeri anvendes på forsøgsbasis multtoiletter uden skylning, men med formuldning af affaldet. Med et særligt toilet kan fækalier skilles fra urin, der anvendes som gødning. Endvidere arbejdes der med genbrug af spildevand renset i lokale rodzoneanlæg. Læs mere om vand.
(Symbolleksikon)
fækalier og tarmluft, “Skide godt, Egon!” “Lorteland!”. To udsagn fra medieverdenen, der er blevet citeret og genbrugt i tusindvis af situationer. Menneskets afføring omgærdes, i lighed med kønsdelene, med alskens tabuer og kædes sammen med en forestilling om det urene
(Gyldendals Teaterleksikon)
fækalier. Efterhånden som spillene blev mere strukturerede, dæmpedes djærvhederne og blev underlagt konkrete fortællinger. Forfatterne var anonyme, og kun få af teksterne er bevaret. Fra slutningen af 1300-tallet ses de første tilløb til en litterær form, hvis tema ofte