førdatid
Førdatid, grammatisk betegnelse. Se tid og datid.
Førdatid, grammatisk betegnelse. Se tid og datid.
førdatid, kāna dakhala 'han var kommet ind' og lineær datid kāna ya'kulūna 'de plejede at spise'. Fremtid kan dannes med præfiks. Modus dannes af præfiksformen af verbet og et suffiks; -u i indikativ, som i fx yaktub-u og
førdatid udtrykkes ikke ved bøjning, men ved omskrivning, i aktiv oftest ved forbindelse af have/være i nutid eller datid + datids participium af hovedverbet, fx kassereren har/havde opkrævet kontingentet og gæsterne er/var ankommet. Som før nævnt dannes nutidsformen i aktiv
førdatid i dansk. Imparfait bruges modalt om nutidige og fremtidige begivenheder eller situationer, der strider mod virkeligheden eller alene er mulige. Den anvendelse findes især i betingelsesledsætninger, indledt af si: si on allait ailleurs (skulle vi ikke gå et andet
førdatid)), passé antérieur: elle eut lu, futur antérieur: nous aurons lu, conditionnel passé: vous auriez lu. Participe passé efter être kongruerer med subjektets numerus og genus med: Elles sont arrivées. Participe passé efter avoir kongruerer ikke, medmindre objektet er foranstillet
Pluskv., pluskvamperfektum, inden for grammatik førdatid. Se pluskvamperfektum.
førdatid, sammensat verbaltid, der beskriver noget fortidigt i forhold til noget andet fortidigt, fx havde glemt i da han kom hjem, opdagede han, at han havde glemt nøglen. På dansk bruges pluskvamperfektum også ofte om antagelser mod virkeligheden, fx hvis
førdatid jeg havde spist og førfremtid jeg vil have spist. Førnutid udtrykker en fortidig handling, men da referencepunktet er nutid, bruges den til at meddele noget, der har interesse i nutiden, fordi den afsluttede handling kan forklare den nuværende tilstand