fabliau
Fabliau, (fr., af oldfr. fablia(u)x, pl. af fablel, diminutiv af fable fabel), middelalderligt fransk skæmtedigt.
Fabliau, (fr., af oldfr. fablia(u)x, pl. af fablel, diminutiv af fable fabel), middelalderligt fransk skæmtedigt.
fabliauer. De fleste er anonyme, men visse forfatternavne kendes: Gautier Le Leu, Rutebeuf, Jean de Condé mfl. Motivet i den typiske fabliau er en erotisk trekantsintrige, mand —kone — elsker, og handlingen foregår i realistiske borger- og bondemiljøer. Historierne er gerne
fabliauer, fem pastoureller og et mirakelspil med lavkomiske scener, Le Jeu de Saint Nicolas; desuden et heltekvad, Chanson des Saisnes, om Karl den Stores kamp mod sakserne og deres konge Guiteclin (Guitalin), som der også fortælles om i den norrøne
fabliau, helgenlegende, burleske og prædiken); fortælleren beskriver i den berømte Prolog og i sammenkædende tekstled sine medpilgrimme med en velvilje, der problematiseres gennem sideblikke til tidens sociale og religiøse normer. Geoffrey Chaucer tilpasser forsøgsvis fortællingen til fortælleren, en teknik, der
Odense. To større værker for fortæller og symfoniorkester er begge inspireret af H.C. Andersen, Det utroligste (1997) og Fabliau d'après Andersen (2005), mens Visse Vejrdage (1998) for fortæller, orgel, saxofon og slagtøj bygger på tekster fra Villy Sørensens Vejrdage.
fabliau, helgenlegende, burleske og prædiken). Fortælleren beskriver i den berømte prolog og i sammenkædende tekstled sine medpilgrimme med en velvilje, der problematiseres gennem sideblikke til tidens sociale og religiøse normer. Geoffrey Chaucer tilpasser forsøgsvis fortællingen til fortælleren, en teknik, der
(Dansk Biografisk Leksikon)
fabliauen), men fornyede det indefra fordi hans egen livsopfattelse på vidunderlig vis dækkede genrens idéverden, og det lykkedes ham – ikke mindst gennem sin skabelse af en ny "mundtlig" prosastil – at udfylde kløften mellem folkeeventyret og romantikkens kunsteventyr. "Jeg griber en
(Dansk Biografisk Leksikon)
fabliau; dog favoriserer han ikke i samme grad som denne digtart den ulovlige kærlighed som motiv; han ynder især, som folkeeventyret, den rene dumhed, molbohistorien. Til forbillede tog han den franske digter La Fontaine i hvis uartige "contes" han fandt