fabula
Fabula er et latinsk ord for opdigtet fortælling, fabel eller skuespil.
Fabula er et latinsk ord for opdigtet fortælling, fabel eller skuespil.
(Gyldendals Teaterleksikon)
Fabula, lat. ‘en opdigtet fortælling’, ‘fabel’, i det antikke Rom betegnelse for al slags skuespil. Hos Aristoteles korresponderer fabula med Mythos = helhedshandling med begyndelse, midte, slutning. Fabula (eng. story) er fortællingen i tragedien (dramaet) inkl. forhistorien, i modsætning til intrigen
Palliata fabula, se fabula palliata.
Acta est fabula er et latinsk udtryk for skuespillet er til ende.
fabula narratur er et udtryk fra Horats' Satirer (1.1.69-70). Digteren begynder her at fortælle myten om Tantalus, der havde stor magt på jorden, men i underverdenen hverken kunne nå mad eller drikke. Tilhøreren begynder at le, og Horats siger
Fabula docet, (lat.), fabelen lærer… (dvs. moralen af historien er…).
Fabula palliata, (lat., egl. kappeklædt skuespil), latinsk komedie, som er oversat el. bearbejdet efter en græsk original.
Fabula prætexta, (lat.), alvorligt, nationalt romersk skuespil hvis personer er af fornem stand.
Fabula togata, (lat., egl. skuespil klædt i toga, dvs. romersk i modsætning til udenlandsk), nationalt romersk skuespil.
Lupus in fabula, (lat. ulven i fabelen), omtrent = "når man taler om solen, så skinner den".