faldvinde
Faldvinde, se føn.
Faldvinde, se føn.
faldvind på østsiden af Rocky Mountains, chinook'en, på få timer forårsage temperaturspring på op til 25 °C, især om vinteren. Lokale forhold indvirker også på nedbøren, der generelt er mindre inde i landet (40-80 cm pr. år). Mens
faldvinde. Typer af cumulonimbusskyer Når skyen optræder enkeltvis, er det oftest blot som en bygesky, der driver afsted med vinden. Når den optræder i grupper eller på linje, er det i reglen i forbindelse med en frontzone – og som regel
faldvinde, piteraq, som med orkanstyrke rammer især kystbyerne i Østgrønland med ødelæggende følger, men de kan også være fønvinde, varme, tørre vinde, som ofte optræder pludselig med markante vejrskift. Fønen opstår, når vinde fra højtryk på østkysten passerer tværs over
faldvinde fra Indlandsisen, kaldet piteraq. En piteraq slår ned i løbet af få minutter, og de voldsomste middelvinde kan være på 40 m/s (140 km/t), mens vindstødene kan nå 70 m/s (250 km/t) – altså det af dobbelt orkanstyrke. Derfor er
faldvind) i bjergene og de frygtede blizzards (kraftige snestorme) på prærien. Det meste af det nuværende Montana tilfaldt USA ved Louisiana-købet i 1803, men grænsen mod vest var omstridt frem til 1846. Den amerikanske bosættelse tog først fart i
faldvind boraen kan plage kystegnene om vinteren. Indlandet har et tempereret sommervarmt klima Landskaber Montenegros landskaber udviser stor variation. Dinariderne er et system af bjergkæder langs kysten, hvor der længst mod sydvest er et smalt bælte af op til 1500 m
faldvinde (katabatiske vinde), der fra Indlandsisen blæser ned over Østgrønlands kyster. Vindene skyldes primært forskellen i tæthed mellem den kolde luft nær isen og den varmere luft i atmosfæren oven over. Den tunge, kolde luft over den flere tusinde meter
faldvind, piteraq, blæse med ufattelig styrke ned fra indlandsisen, mens varme fønvinde kendes fra fx de norske fjelde og Alperne. Bora, scirocco og mistral er andre lokale vinde i Europa. Danmark ligger i vestenvindsbæltet, hvor vejret, lavtryk og fronter med
(Naturen i Danmark)
faldvinde er blæst til fra gletschernes overflade (se Klimaarkiver). Disse frugtbare områder er i dag taget ind til kornavl og kvægavl, men man kan stadigvæk flere steder finde en meget artsrig steppevegetation. Figur 15-18 I Danmark findes et lidt