fantasma
Fantasma, se fantasme.
Fantasma, se fantasme.
Fantasme er i skolastisk filosofi og hos Thomas Hobbes en betegnelse for sansebilleder. I nyere psykologi dækker fantasme over forestillingsbilleder og fantasiforestillinger. I Jacques Lacans psykoanalyse er et fantasme en ubevidst grundstruktur, hvorover bevidste fantasier og dagdrømme er støbt. Læs
Fantasm- betyder 'vedrørende fantasme'. Orddelen indgår fx i fantasmoskop.
Fantasmatisk, (se fantasme), vedr. fantasme.
et selvportræt af Fellini efter hans første syv en halv spillefilm. Indhyllet i sine egne fantasmer kan instruktøren, der spilles af Fellinis alter ego, Marcello Mastroianni, ikke finde inspirationen, men ender med at ville lave en film om netop det.
fantasmer huserer: penge, dyrisk seksualitet, aggressiv egoisme (klassekamp), dødsdrift osv. Derfor er den moderne digters typiske stemningsleje depressionen (le spleen), der kun momentvis kan brydes af rusgiftenes eufori eller af den sjældne anelse af et guddommeligt "andetsteds". Den melankolske "skildrer
ud fra de dybdepsykologiske fantasmer, der lå til grund for forfatternes skabende kraft. Hans studier i Mallarmés, Racines og Baudelaires psykiske kreativitet har øvet stor indflydelse på fransk litterær kritik og er en af forudsætningerne for Sartres værk om Flaubert.
fantasmer. Sangene blander alle stilarter i et tilsyneladende kaos af billeder af nærmest apokalyptisk art, men bindes sammen af Maldorors metafysiske nihilisme og bidende selvironi. Ved sit brud på al fortællelogik og sit "gale" digtersprog, der udlader sig i voldsomme
Fantasmoskopi, (af gr. fantasm- + -skopi (afkortning af fantasmatoskopi)), åndeseeri; drømmesyn.
(Gyldendals Teaterleksikon)
af fantasier, drømme og det groteske, tæller titler som 300 milliones 1932, Saverio el cruel 1936, El Fabricante de Fantasmas 1936, La Isla Desierta 1938 og La fiesta del hierro 1940. Bibliografi: Jordan, P Roberto Arlt: A narrative journey 2000.