farisæisk
Farisæisk er et ord fra hebraisk for falsk, hyklerisk eller skinhellig.
Farisæisk er et ord fra hebraisk for falsk, hyklerisk eller skinhellig.
farisæiske lære er Torah forstået som dels den skrevne lov, dels den mundtligt overleverede tradition. Den skrevne lov og specielt Mosebøgerne har ubetinget gyldighed, men udlægningen af buddene foregår i overensstemmelse med den mundtlige tradition, som altid er i udvikling
den opfattelse, at man ved at handle eller opføre sig på en bestemt måde kan blive (eller forblive) retfærdig i Guds eller andres øjne. Gerningsretfærdig/gerningsretfærdighed bruges undertiden synonymt med farisæisk/farisæisme. Se også retfærdiggørelse og gode gerninger.
farisæiske, katolske miljø, han voksede op i. Vipère au poing (1948, 'Grebet om slangen') følger tre drenges udspekulerede kamp mod deres ravnemor. På dansk er udkommet Qui j'ose aimer (1956, Isabelle, 1960). Senere fik hans romaner et fredeligere præg
farisæisk lærd, elev af Hillel. Rabbi Johanan beskæftigede sig med halakah, aggadah og som en af de første i rabbinsk tradition med mystik. Da romerne belejrede Jerusalem, og det blev klart, at byen ville falde, lykkedes det Johanan at slippe
Yohanan ben Zakkai, jødisk farisæisk lærd, se Johanan ben Zakkai.
(Dansk litteraturs historie)
farisæisk fordømmer forbryderen. Dommen er tidstypisk ved at skildre en tilværelse uden fristed. Livet er trivielt, når det ikke er tragisk, med et begrebspar af ungareren Arthur Koestler, en af tidens indflydelsesrige kulturkritikere. Karakteristisk er også den eksistentialistiske betoning af
(Symbolleksikon)
farisæisk selvfrelse og bedreviden. I den såkaldte narrative teologi (se afsnit 3 under religionsfænomenologisk og narrativ-teologisk tydning) ses lignelsens centrum, dens pointe, som evnen til at oplade de fortrolige livshistorier med en mere omfattende guddommelig virkelighed. Lignelsens pointe er
(Symbolleksikon)
ko). Det hellige mødes ofte med en blanding af fascination og frygt, således som det er skildret ved profetkaldelser (Moses ved den brændende tornebusk m.m.). “Hellig” kan også bruges negativt om en farisæisk, bedrevidende eller naiv person. Se også helle.
(Symbolleksikon)
selvstændig religion. Paulus' nøglebegreb er retfærdiggørelse ved troen, dvs. at det er troen på Jesus som Kristus, der er det altafgørende, ikke de gode (“farisæiske”) gerninger. Heri var der også et radikalt opgør med den nidkære, skriftkloge og selvindbildske Saulus.