fasc.
Fasc., fasciculus, (lat.), bundt.
Fasc., fasciculus, (lat.), bundt.
Fasces var bundter af tynde stokke, normalt med en økse i midten, som blev båret foran en romersk embedsmand som symbol på statens magt og den offentlige orden. I antikken Når en højere romersk embedsmand viste sig offentligt, var han
fasces, som var symbol på overordnede romerske embedsmænds magtbeføjelser. Under Mussolini blev magtens monumenter opført i et propagandistisk klassicistisk formsprog. Italienske arkæologer blev inddraget i en brutal frilæggelse af Roms antikke monumenter, bl.a. Capitol og Colosseum, og udstillingsbyen EUR blev
græske kunsthåndværk. Man undgik fx forgyldning af møbler, hvis bronzeudsmykninger blev mindre og færre. Det samme gælder intarsiaarbejdet, hvor den almene klassicistiske ornamentik blev suppleret med republikanske symboler som fasces, frihedshuen og ørnen. Stilen tegnes især af parisersnedkeren Georges Jacob.
fasces. Imperium var givet for en forudbestemt periode (typisk embedsperioden på ét år) og oftest med et specifikt formål for øje, fx en bestemt militær kampagne. Med det augustæiske principat samledes det øverste imperium (imperium majus) i kejserens person, hvilket
Lictor, (lat. 'betjent', af uklar opr.), i antikken en betjent, der ledsagede de øverste romerske magistrater og med fasces symboliserede embedets værdighed og myndighed. Lictores gjorde plads for pågældende magistrat og foretog på hans ordre arrestationer og endog henrettelser.
Liktor, (lat. lictor, af ligare binde (liktoren bar et bundt sammenbundne stokke)), betjent, som ledsagede høje embedsmænd i det gamle Rom; sammenlign med littorio og fasces.
Littorio, (it. il fascio littorio liktorernes risknippe), fascismens symbol: en økse ombundet med et risknippe; jf. fasces.
konsulteres jævnlig. Vahls vigtigste udgivelser er Flora Danica fasc. XVI-XXI (1787-99), Symbolae Botanicae I-III (1790-94), Eclogae Americanae I-IV (1796-1807) og Enumeratio Plantarum I-II (1804-05). Læs mere i Den Store Danske botanisk have
rex sacrorum, at han var det religiøse overhoved; fasces, at han havde absolut myndighed. Udtrykket rex blev senere, måske fra kort efter 300 f.Kr., lagt for had i det romerske aristokrati som udtryk for en mand med for stor magt.