faseovergang
faseovergang er en ændring af en fysisk egenskab i faste eller flydende stoffer. Når is smelter, eller vand fordamper, sker der fx en faseovergang. I det første tilfælde fra en fast til en flydende fase, i det andet fra en
faseovergang er en ændring af en fysisk egenskab i faste eller flydende stoffer. Når is smelter, eller vand fordamper, sker der fx en faseovergang. I det første tilfælde fra en fast til en flydende fase, i det andet fra en
faseovergang fra en tilstand, hvor tre af de fire kendte naturkræfter (den elektromagnetiske, den svage og den stærke vekselvirkning) udviklede sig fra en forenet vekselvirkning ved ekstremt høje temperaturer til to vekselvirkninger (den elektrosvage og den stærke) ved knap så
faseovergange, i lighed med de faseovergange, som kendes fra fysiske systemer, der består af blandinger af vand, is og vanddamp. Ud fra velkendte naturlove kan man her nøjagtigt beskrive fx omdannelsen af vand til is ved et bestemt damptryk i
faseovergang finder sted, selvom partiklerne ikke vekselvirker indbyrdes. I dette tilfælde betegnes faseovergangen som Bose-Einstein-kondensation. 4He-atomet er en boson, og den iagttagne faseovergang fra normalt flydende til superflydende 4He har visse træk fælles med Bose-Einstein-kondensation
Faseovergange Overgangen til den superledende tilstand ved den kritiske temperatur er et eksempel på en faseovergang. Frysning af vand til is, eller det at en stangmagnet bliver magnetisk, er velkendte eksempler på faseovergange. Sådanne overgange har mange fælles træk, som
faseovergang i gasser bestående af identiske bosoner (se Bose-gas), hvorved en stor andel af partiklerne i gassen besætter den kvantemekaniske grundtilstand af en partikelfælde ved tilstrækkeligt lave temperaturer. I 1925 forudsagde Albert Einstein ved brug af en statistisk metode
faseovergang fra en uordnet tilstandsform, hvor atomerne sidder tilfældigt, til en ordnet tilstandsform, hvori de to typer atomer fortrinsvis besætter positioner i hvert sit delgitter. Graden af orden vokser med aftagende temperatur. Noget tilsvarende gælder den superledende tilstandsform af metaller
faseovergang: Ved en bestemt temperatur går stoffet over i en ny tilstandsform karakteriseret ved en ordensparameter, hvis størrelse vokser ved afkøling. I den teoretiske analyse af faseovergange har faststoffysikken undertiden overtaget teoretiske metoder fra elementarpartikelfysikken. Omvendt har studiet af faseovergange
faseovergang fra en ordnet til en uordnet tilstand. Systemet kan være en magnet, der går fra en ordnet tilstand ved lave temperaturer, hvor de magnetiske momenter peger fortrinsvis i én retning, til en uordnet tilstand ved højere temperaturer, hvor momenterne
faseovergang til en superflydende tilstandsform. Einstein viste i 1925, inspireret af den indiske fysiker S.N. Boses netop fremkomne statistiske teori for en fotongas, at partikler som 4He-atomer, der er bosoner, ved lave temperaturer vil undergå en faseovergang, selvom de