femininum
Femininum er den latinske grammatiske betegnelse for hunkøn. Læs mere i Den Store Danske køn
Femininum er den latinske grammatiske betegnelse for hunkøn. Læs mere i Den Store Danske køn
femininum. Er substantivet femininum, har talordet en maskulin form. Verber Rekonstruktionen af det ursemitiske verbalsystem er omdiskuteret. Ifølge en udbredt opfattelse var kernen i systemet to grundformer, der begge blev bøjet ved hjælp af præfikser til betegnelse af person, tal
femininum og neutrum. De tre køn findes i ældre indoeuropæiske sprog som sanskrit, græsk og latin og er bevaret i fx nygræsk, tysk og de slaviske sprog: russisk dansk mask. khorosjij maltjik en god dreng fem. khorosjaja devusjka en god
femininum pluralis i stedet for det nedarvede -āt (i analogi til maskulinum pluralis -īn), og ved tabet af den nedarvede passive verbalstamme med n-præfiks. Den ursemitiske kasusbøjning er gået tabt. Verbalsystemet omfatter de nedarvede former, der traditionelt kaldes perfektum
femininum (hunkøn) bro og neutrum (intetkøn) horn. Den nordiske efterhængte artikel må være opstået i vikingetiden, men forekommer ikke i nogen olddansk indskrift. En typisk formulering er Sasur resþi sten æn gærþi bro 'Sasser rejste sten og gjorde bro'; tegnet
-Ina, (lat. -ina, femininum af -inus), femininum- el. diminutivendelse, som især findes i kvindenavne og betegnelser for kvinder (fx ballerina).
femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). Disse faldt ikke nødvendigvis sammen med naturligt køn. For eksempel var både víf og barn intetkøn, ligesom deres danske kognater viv og barn. Sammensatte ord med -maðr ‘mand, person’ var altid maskulinum, også selvom betegnelsen
femininum og neutrum; i nynorsk henvises med pronominerne han, ho og det, mens den i bokmål er fælles for maskulinum og femininum. Eksempler på bøjningsforskelle mellem bokmål og nynorsk er stol, -en, i flertal i bokmål stoler, stolene over for
Belga, (fr., femininum af lat. Belgus belgisk), belgisk mønt = 5 francs.
i ubestemt form), mens bela og belo i henholdsvis femininum og neutrum bevarer den oprindelige ordstamme bel-. Byens navn kendes tilbage til 800-tallet, hvor de sydslaviske sprog endnu ikke var meget forskellige. Læs mere i Den Store Danske Beograd