feminist
Feminist, (af fr. féministe, af lat.), tilhænger af feminismen.
Feminist, (af fr. féministe, af lat.), tilhænger af feminismen.
Feministen Helle Thorning-Schmidt Med Helle Thorning-Schmidt fik Danmark sin første kvindelige statsminister, hvilket havde stor symbolsk betydning. Det vidner den omfattende omtale af Helle Thorning-Schmidt som ’den første’ også om. Som partiformand og som statsminister udtrykte hun
feminister. Trods sin løse struktur eller måske netop pga. engagementet i de autonome basisgrupper lykkedes det bevægelsen at udvikle en omfattende ny feministisk modkultur med kvindebands, kvindeteater, kvindelitteratur, kvindesange, kvindefilm m.m. Det nye kvindeoprør klingede ud i løbet af 1980'erne
feminist og forfatter. Den adeligt fødte Aleksandra Kollontaj blev fra 1899 aktiv i det russiske socialdemokratiske parti. Hun levede i eksil 1908-17 i bl.a. Sverige, deltog i Oktoberrevolutionen på bolsjevikkernes side, var folkekommissær (dvs. minister) for sociale anliggender 1917-18 og
feminister avant la lettre, fordi de kæmpede for kvinders stemmeret, før ordet “feminist” blev opfundet. Udtrykket stammer fra og bruges af grafiske kunstnere og samlere om litografier, kobberstik og raderinger, før billedernes titel, undertekst, signatur eller dedikation kan ses på
Feminists (2014), som popidolet Beyoncé citerede i sin sang Flawless. Adichie voksede op i universitetsbyen Nsukka i de østlige Nigeria, studerede der og senere i USA. Hendes gennembrud, romanen Purple Hibiscus (2003, dansk titel: Lilla hibiscus, 2009), fortæller historien om
feminist til beskrivelse af sig selv. Hun var socialist og for sin tid yderst radikal i sine kvindepolitiske anskuelser. Hun fortsatte til sin død kampen for kvinders stemmeret (indført i Frankrig i 1944), stadig militant og i yngre feministers øjne
feminist, der fra 1967 i New York deltog i organiseringen af kvindegrupperne Redstockings, hvorfra det danske begreb rødstrømpe stammer. Hendes bog The Dialectic of Sex: The Case for Feminist Revolution (1970, da. Kønnenes dialektik, 1972) er et hovedværk for kvindebevægelsens
feminist. Hun sluttede sig til den franske kvindebevægelse og engagerede sig aktivt i kampen for kvindens ligeberettigelse på alle niveauer. Hendes holdning blev mere radikal, og hun betragtede nu kvindekampen som autonom, ikke underordnet socialismen. Da en del af kvindebevægelsen
feminister fremhæves hun af nogle som feministisk ikon og litterær formoder, mens andre afviser hende som en, der reproducerer mandlig heroisme. Jihadister har hyldet hende som den muslimske idealkvinde, der uselvisk ofrer sine sønner for islams sag, mens orientalister primært