filius
Filius er et latinsk ord for søn.
Filius er et latinsk ord for søn.
Filius familias var en romerretlig betegnelse for husets søn, som retligt stod under sin fars eller et andet mandligt familiemedlems myndighed, potestas. Filius familias havde kun økonomisk rådighedsret over et evt. peculium, som var stillet til hans disposition af husherren
Filius naturalis er et latinsk udtryk for uægte søn.
Filius Sancti Petri, (lat. Sankt Peters søn), ærestitel for katolske fyrster.
Qualis pater, talis filius er et latinsk udtryk for som faderen, så sønnen.
i antikken. Romerne kaldte det fx fortunae filius eller albae gallinae filius (den hvide hønes barn, idet hvide dyr ansås for lykkebringende). Før kristendommens indførelse var det torsdagsbarnet, denne folketro var knyttet til. Læs mere i Den Store Danske barselsskikke
Filiation, (af lat. filiatio, af filius søn), afstamning; et barns forhold til sine forældre; en filialkirkes forhold til moderkirken; forbindelse; sammenhæng.
meum, 'dette er mit (dvs. Kristi) legeme'. Med tilføjelsen filiokus (af filius 'søn', med en endelse, der rimer) og i formen hokuspokus filihankat bruges udtrykket stadig af tryllekunstnere, når de afslutter deres nummer. Læs mere i Den Store Danske trylleformel
skrev bl.a. en åndelig håndbog bygget over NT, Reflexions morales (1671), der opfordrede til flittig bibellæsning og et inderligt fromhedsliv. Pga. sine jansenistiske synspunkter måtte han flygte til Nederlandene, og i 1713 blev han fordømt i bullen Unigenitus Filius Dei.
filius 'søn af Marcus'. Derefter angav man, hvilken tribus ('valgkreds') man tilhørte, fx tribu Cornelia, og endelig et cognomen (tilnavn), fx Cicero, som angav, hvilken gren af slægten man tilhørte. Normalt opgav man kun tre af disse navne (tria nomina