finansielle aktiver
Finansielle aktiver, aktiver som obligationer, aktier mv., se årsregnskab.
Finansielle aktiver, aktiver som obligationer, aktier mv., se årsregnskab.
finansielle aktiver, især sådanne, der er nære substitutter til indlån, fx korte obligationer udstedt af finansielle institutioner eller det offentlige. Styring af pengemængden tillægges stor betydning af monetaristisk orienterede økonomer, og i en række lande har pengemængden været målvariabel i
finansielle aktiver, som staten ejer, fx tilgodehavender og aktier i virksomheder, fratrækkes ikke i gælden, der således ikke er en ren nettogæld. Den samlede værdi af statens finansielle aktiver er større end de statslige passiver. Satsgældens udvikling 1995 til 2023 I
finansielle aktiver. De finansielle fordringer, som selskabet udsteder, har værdi, fordi de repræsenterer et krav på det afkast, som selskabets aktiver genererer. Selskabets balance er en opgørelse af dets aktiver og passiver. Balancens passivside viser, hvilke finansieringsformer aktieselskabet har benyttet
aktiv eller en forpligtelse kan handles til mellem uafhængige parter. Markedsværdibegrebet er ikke entydigt defineret, men afhænger af de enkelte aktiver og forpligtelser. For finansielle aktiver og forpligtelser kan markedsværdien ofte findes på velfungerende markeder, hvorimod markedsværdien for andre aktiver
finansielle aktiver og dens sammensætning er specielt relevant for finansielle virksomheder og institutioner. De institutionelle investorer, fx pensionskasser og livsforsikringsselskaber, er undergivet en række lovgivningsmæssigt fastsatte begrænsninger om, hvor stor en andel af den samlede formue det er tilladt at
finansielle tilgodehavender) eller netto, dvs. hvor de offentlige tilgodehavender (aktiver) er trukket fra bruttogælden (passiverne). For lande som Danmark, hvor den offentlige sektor på én gang har store aktiver og passiver, kan forskellen være betydelig. En stor del af den
finansielle aktiver og på valutaudlændinges adgang til at optage lån på det indenlandske finansielle marked. Begge typer af restriktioner tilsigtede at lette forsvaret af en valuta mod depreciering/devaluering i tilfælde af et spekulativt angreb. Disse restriktioner er fra omkring 2000 stort
finansielle aktiver ikke afspejler den samfundsmæssige investeringsrisiko. I nogle situationer kan der opstå selvforstærkende finansielle bobler. Samtidig er de finansielle institutter tæt forbundne, og derfor kan problemer i et enkelt institut sprede sig til resten af det finansielle system. Det
finansielle bevægelsesfrihed har traditionelt været underlagt en snæver statslig kontrol. Som selvstændig videnskabelig disciplin er finansiering relativt ny. Gennembruddene skete i 1960'erne med empiriske analyser af hypotesen om "effektive markeder" samt teoretiske analyser, som opstillede ligevægtsmodeller for finansielle aktivers