finhval
Finhvalen er det næststørste dyr på Jorden efter blåhvalen. Den kan opnå en længde på op til 26 m og veje op til 80 tons. Ungen er ved fødslen 6-6,5 m lang og vejer ca. 2 tons. Bestanden
Finhvalen er det næststørste dyr på Jorden efter blåhvalen. Den kan opnå en længde på op til 26 m og veje op til 80 tons. Ungen er ved fødslen 6-6,5 m lang og vejer ca. 2 tons. Bestanden
(Dansk Pattedyratlas)
Finhval, Finhvalen er en tilpasningsdygtig oceanisk hval med lejlighedsvis forekomst langs kysterne, især den jyske østkyst med dens relativt dybe, fiskerige fjorde. Arten er observeret i 1997, 2003 og 2004. Der er ikke strandet finhvaler siden 1958. Finhval hedder på
(Naturen i Danmark)
finhvalen (Balaenoptera physalus) den hyppigste bardehval i de indre danske farvande. På trods af sin størrelse på op til 20 m, færdes finhvalen kystvant hos os. Det er betegnende, at der ikke er en eneste regulær stranding blandt dødfundene. Samtlige
finhvaler vandrer over store afstande mellem vinteryngleområderne i varmt vand og sommerfourageringsområderne i koldt vand, men ikke alle bestande følger dette mønster. Pga. de modsatte årstider på den sydlige og den nordlige halvkugle blander de to halvkuglers bestande sig ikke
finhvaler, der hidtil havde været for hurtige og dertil ikke flyder i overfladen efter nedlæggelse. I begyndelsen gik det hårdt ud over blåhval og finhval, men efterhånden kom også sejhval og vågehval i søgelyset. Enkelte lande som Sovjetunionen satsede i
Sildehval, finhval, se finhvaler.
finhval med en længde op til 10 m og vægt op til 10 tons. Ungerne måler ved fødslen 2,5 m og vejer ca. 350 kg. Det er den mest almindelige bardehval med en verdensbestand på 700.000-1.400.000. Vågehvalen findes
finhvaler. Den store fangst var blevet muliggjort med introduktionen af de store fabriksskibe, hvalkogere, i 1925-26. Disse blev indført for at begrænse antallet af landstationer. Indtil da havde man bugseret de fangne hvaler til hvalstationer på land (fx Grytviken
fra overmunden og fungerer som en si. De lever bl.a. af små fisk og krebsdyr. Bardehvaler omfatter gråhvaler, rethvaler (fx grønlandshval) og finhvaler (fx blåhval på op til 33 m og pukkelhval med dyreverdenens mest komplekse sang). Se også hvaler.
finhval). Barderne sidder parallelt og omtrent vinkelret på mundranden og kan være op til 5 m lange (grønlandshval) og over 1 m brede (blåhval). De frynsede inderkanter danner tilsammen en si, der benyttes til at filtrere føde fra vandet. Barder