finsk-ugrisk
Finsk-ugrisk, om en sprogæt, som omfatter flere sprog og sproggrupper, bl.a. finsk, karelsk, estisk, livisk (i egnen nord for Riga), ungarsk (magyarisk) og samisk.
Finsk-ugrisk, om en sprogæt, som omfatter flere sprog og sproggrupper, bl.a. finsk, karelsk, estisk, livisk (i egnen nord for Riga), ungarsk (magyarisk) og samisk.
finsk-ugriske sprog fra de indoeuropæiske bl.a. ved det større antal endelser. Endvidere udmærker mange finsk-ugriske sprog sig ved et omfattende kasussystem: fx har finsk 15, ungarsk flere end 20, og mordvinsk, mari, komi og udmurt har alle flere
Finsk-ugrisk religion, samlebetegnelse for en række forskellige religiøse træk hos de folkeslag, der taler finsk-ugriske sprog. En finsk-ugrisk "urreligion" kendes ikke. Kilderne til vor viden udgøres af ældre beretninger fra missionærer og nyere etnografiske optegnelser fra de
finsk-ugriske sprogvidenskab. Hans hovedværker er dels en sammenlignende ordbog Magyar-ugor összehasonlitó szótár (1873-81), hvori han med selvstændige metoder beskriver den del af det ungarske ordforråd, der er af finsk-ugrisk oprindelse, dels en sammenlignende finsk-ugrisk formlære
finsk-ugriske sprog og de samojediske sprog. Formentlig blev det uralske grundsprog talt omkring 3500-3000 f.Kr. i den nordlige Uralregion, hvorefter først samojedisk og senere ugrisk og finsk-permisk er udspaltet. Antallet af uralske sprog blev i 1900-t
finsk-ugrisk sprog, der tales af ca. 350.000 mennesker i republikken Komi samt i Komi-Permjakien i den nordøstlige del af Europæisk Rusland. Sproget komi udgør sammen med udmurt den permiske sproggruppe inden for de finsk-ugriske sprog. De to
finsk-ugriske nabosprog mari (tjeremissisk). Det tjuvasjiske ordforråd er præget af lån fra både finsk-ugriske sprog og tatarisk, der også er et tyrkisk sprog, foruden arabisk, persisk, mongolske sprog og russisk. Skrift Tjuvasjisk havde ikke noget skriftsprog, før den
finsk-ugriske sprog mordvinsk; de øvrige er i dag russisksprogede. De er kristne, men med iblandet animistiske træk fra traditionel finsk-ugrisk religion. De ældre kvinders klædedragt med broderede skørter, store øreringe og mange halskæder er særlig karakteristisk. Læs mere
finsk sprogforsker og etnograf, en af den finsk-ugriske sprogvidenskabs grundlæggere. Castrén påviste med baggrund i omfattende rejser i Lapland, Karelen og Sibirien 1838-49 slægtskabsforholdet mellem de samojediske og de finsk-ugriske sprog. Hans opfattelse af denne uralske sprogfamilies
finsk-ugriske sprogfamilie, der omfatter mordvinsk (se mordvinere (sprog)) og mari eller tjeremissisk. I modsætning til tidligere menes mordvinsk og mari at have skilt sig ud fra finsk-ugrisk uafhængigt af hinanden, men på nogenlunde samme tidspunkt, hvad der kan