fiskehejre
Fiskehejren er en ret stor hejre med en højde på 90-98 cm og et vingefang på 175-195 cm. Oversiden er grå med en lysere underside. Panden og kinderne er hvide, og det store, dolkformede næb er gult. I
Fiskehejren er en ret stor hejre med en højde på 90-98 cm og et vingefang på 175-195 cm. Oversiden er grå med en lysere underside. Panden og kinderne er hvide, og det store, dolkformede næb er gult. I
fiskehejre (Ardea cinerea) samt seks arter, der af og til ses i landet: tophejren (Ardeola ralloides) fra Sydøsteuropa, kohejren (Bubulcus ibis) fra Sydvesteuropa, silkehejren (Egretta garzetta) fra Sydeuropa, sølvhejren (Ardea alba) fra Sydøsteuropa, purpurhejren (A. purpurea) fra Mellem- og Sydeuropa
fiskehejre. Den er udbredt i Europa, i dele af Afrika og i store dele af det sydlige Asien og det østlige Australien. I Danmark er den en sjælden træk- og sommergæst. Den er knyttet til vådområder som rørsumpe, søer og
fiskehejren. Ligesom silkehejren er den helt hvid, men kan kendes fra denne ved at være markant større og ved at have relativt længere ben. Næbbet er sortbrunt i yngletiden og gult resten af året. Tæerne er mørke, hvor de er
(Trap Danmark)
Fiskehejren lever bl.a. af fisk, hvorfor den blev anset som en konkurrent til fiskeriet og kom under et stort jagtpres. I 1980 blev fiskehejren jagtfredet, og efterhånden som bestanden er vokset, er de store fugle også begyndt at anlægge deres
(Naturen i Danmark)
Fiskehejren og skarven kommer og går ved søerne, idet fiskehejren søger føde i alle mulige vandsamlinger, mens skarven får meget af føden i fjordene (figur 18-4). Både fiskehejren og skarven var tidligere tæt på at bukke helt under for
(Naturen i Danmark)
fiskehejre. Lille lappedykker kan yngle i de små damme og optræder i gennemsnit med et ynglepar i hver tiende dam på 1000 m2, men i hver eneste dam på 10.000 m2. Den indtager en blandet kost af smådyr og småfisk
(Naturen i Danmark)
fiskehejre, fiskeørn og havørn, fjerner de netto næringssalte fra søerne. Kun skarv og fiskehejre kan spille en rolle; ørnene er alt for få til at kunne påvirke næringskredsløbet. Hvis man skal finde et eksempel på et toprovdyr, som virkelig trækker
(Naturen i Danmark)
fiskehejre, rørdrum, havørn og om vinteren af stor og lille skallesluger. Det er velkendt, at de bedste fuglesøer rummer en betydelig undervandsvegetation af langskudsplanter. Herhjemme har utallige lavvandede søer, som siden enten er blevet afvandet eller forurenet, haft denne høje
(Trap Danmark)
fiskehejre, grønbenet rørhøne og gråand samt en række forskellige småfugle, som yngler i landskaberne langs åen. I vinterhalvåret gæster vandstæren også regelmæssigt Binderup Å, hvor den bl.a. kan ses ved Huul Mølle. Videre læsningLæs mere om Ferske vande i Aalborg