five oclock tea
tea bredte sig til visse kredse i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor den oftest blev betegnet five o’clock tea. Frk. Jensens kogebog fra 1901 har et afsnit med opskrifter på bagværk hertil. Læs mere i Den Store
tea bredte sig til visse kredse i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor den oftest blev betegnet five o’clock tea. Frk. Jensens kogebog fra 1901 har et afsnit med opskrifter på bagværk hertil. Læs mere i Den Store
five o'clock tea kom fra Ceylon (nu Sri Lanka) og Indien; de er begge fortsat blandt hovedeksportlandene på verdensmarkedet. Hertil kommer Kina og nyere producentlande som Kenya. I andre lande har man især avlet te til eget forbrug, bl.a
(Dansk Biografisk Leksikon)
Five o'clock tea, 1902, og Svampe paa 100 Maader, 1916. I Dansk bogfortegnelse findes hun indtil 1919 som Karen Jensen, så ukendt var hun som person, men kogebogen nåede 27 oplag før hendes død – af lungebetændelse – 1923, og udgives
(Symbolleksikon)
five o'clock tea”, og være knyttet til bestemte samfundslag, især borgerskabet og dets selskabsliv. I H.C. Andersens eventyr “Klokken”, 1845, får dette (små)-borgerskab et lille fur: at lede efter klokken er “Noget ganske udenfor Theevand” (udenfor = andet end
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Five o’clock tea, der indeholdt en række kage- og brødopskrifter fra hendes Englandsophold. Opskriftsamlingerne udbyggede hun med Hvad skal vi ha’ til Middag, 1903, og en egentlig husholdningsbog Husholdningsbog, 1904. Af andre specialbøger kan nævnes Grønt- og Frugtretter, 1906, Sommer