fjæren
er en betegnelse for den del af kysten, som er tørlagt ved lavvande og vanddækket ved højvande. I områder med udpræget tidevand kaldes den også for tidevandszonen.
er en betegnelse for den del af kysten, som er tørlagt ved lavvande og vanddækket ved højvande. I områder med udpræget tidevand kaldes den også for tidevandszonen.
fjæren, men benævnes også tidevandszonen, hvor tidevandet er særlig udpræget. I Nordatlanten danner buletang en sammenhængende vegetation i kystens tidevandsområde. Buletang kan blive op til 1 meter lang. Den vokser i skudspidserne, og hvert år dannes en enkelt flydeblære i
fjæren), og ned til stor dybde. Forekomsten af hav-hildenbrandia markerer grænsen opad mod bølgeslagszonen. Den kendes fra alle danske farvande. Hos hildenbrandia er kønnede alger ukendte, og formeringen sker med tetrasporer. Tetrasporangierne forekommer i små gruber i algens overflade
fjæren og den øverste del af den vanddækkede zone på steder, som ikke er udsat for voldsomme bølgeslag. På Kattegats kyster optræder arterne i et karakteristisk forløb, som både er et udtryk for indbyrdes konkurrence og afspejler deres forskellige evne
Krusrørhinde, Blidingia, slægt af marine grønalger. Den almindeligste danske art, Blidingia minima, består af centimeterhøje, krusede, hindeagtige rør, der vokser tæt sammen på sten øverst i fjæren.
latin litoralis, af litus 'strandbred, kyst', gen. litoris), processer eller organismer, der hhv. foregår og lever i den del af kysten, der er tørlagt ved lavvande og vanddækket ved højvande, littoralzonen; zonen kaldes også fjæren eller tidevandszonen. Se også zonering.
(Trap Danmark)
fjæren, findes hypersalint grundvand. Ved højvande dækkes fjæren af vand, mens den er tørlagt ved lavvande. Da fjæren i lange perioder af sommeren udgør en tør, bred bræmme langs strandengene, sker der her en naturlig inddampning af havvandet. Efterhånden som
(Trap Danmark)
fjære. Det er de områder, der er oversvømmede ved højvande og tørre ved lavvande, og fladen er så stor, at Læsøs areal ved lavvande forøges med ca. 50 %. Modsat fx Vadehavet er dyrelivet på fjæren ekstremt artsfattigt, hvilket skyldes den
(Trap Danmark)
fjære. Strandengene opstår pga. de oversvømmelser, som kommer, når vandet ved pålandsvind presses op mod kysten, og havvandsstanden derved stiger. Det er anderledes end fx Vadehavets strandenge, som opstår pga. det daglige tidevand. På de mest saltholdige dele af strandengene
(Dansk Biografisk Leksikon)
Fjære. R. kom tidligt i glarmesterlære; men hans forældres forbindelse med de vakte kredse, særlig med brødremenigheden i Christiansfeld, bevirkede at han fik interesse for missionen. 1828 blev han optaget på missionsskolen i Basel og 1831 udsendt til den danske