fløjtesprog
Fløjtesprog kan opfattes på 1-5 km afstand og kendes fra bjergrige og tyndtbefolkede egne en del steder i verden, bl.a. Bolivia, Nepal og Ny Guinea. Mest berømt er silbo på den kanariske ø Gomera; det kan føres tilbage til
Fløjtesprog kan opfattes på 1-5 km afstand og kendes fra bjergrige og tyndtbefolkede egne en del steder i verden, bl.a. Bolivia, Nepal og Ny Guinea. Mest berømt er silbo på den kanariske ø Gomera; det kan føres tilbage til
fløjtesprog, silbo Ved siden af sproget guanche, der af mange regnes for en dialekt af berberisk, havde guancherne udviklet et fløjtesprog, silbo, som fortsat anvendes af hyrder på øen La Gomera. Læs mere i Den Store Danske De Kanariske Øer
fløjtesprog, el silbo gomero. Det er en særlig form for kommunikation, som den tidligere befolkning brugte for at kommunikere med hinanden over kløfterne. I dag, 2023, er der ca. 22.000 personer, der behersker sproget flydende. Sproget er i dag på
fløjtesprog anvender hadzaerne også fløjtesignaler som kommunikation med honninggøge i en fælles søgen efter biboer, som fuglene er bedre end menneskene til at finde, men som fuglene til gengæld har brug for menneskets hjælp til at åbne. Større pattedyr og
fløjtesprog silbo. Historie De Kanariske Øer var i oldtiden kendt af fønikierne. De kaldes af Plinius den ældre for Canaria pga. efterretninger om øernes mange store hunde, canes. Blandt øernes oprindelige befolkning var guancherne, der enten uddøde eller blev assimileret
Brugen af fløjtesprog er vidt udbredt blandt otomangue-sprog, og på nogle sprog, f.eks. mazatekisk, er det muligt at føre en hel samtale kun ved at fløjte ordmelodierne. Læs mere i Den Store Danske mixtekiske sprog zapotekiske sprog mellemamerikanske sprog