fløjlsgræs
Fløjlsgræs, se hestegræs.
Fløjlsgræs, se hestegræs.
fløjlsgræs (Holcus lanatus) og krybende hestegræs (H. mollis). Især den førstnævnte er almindelig på enge, ved veje og i åbne skove. Hele planten er tæt fløjlshåret, mens stængelen hos krybende hestegræs har nedadrettede hår på knæene og i øvrigt er
bl.a. musik til radioens børnetimer. Af blivende betydning er hans komposition af Steen Steensen Blichers digt Til Glæden (1938), men han kendes også for sine visemelodier, bl.a. Jeg plukker fløjlsgræs (1951) og Tørresnoren (1955), begge til tekster af Sigfred Pedersen.
Fløjlsgræs og Ridderspore". I tilslutning til skillingsviserne brugte han betegnende titler som Nye og sørgelige Viser (1933), Bramfri Viser (1936) og Sørgmuntre Sange (1936). Sigfred Pedersen udviklede natur- og kærlighedslyrikken i debuten Foraarets Viser og Somrens Vers (1927) til drilagtige
(Naturen i Danmark)
Fløjlsgræs Finbladet vejsennep Almindelig rajgræs Lugtløs kamille Vej-pileurt Femfinger-potentil Eng-rapgræs Almindelig røllike Ager-tidsel Ager-snerle Bjerg-ærenpris Græsbladet fladstjerne Rød svingel Hyrdetaske Hvas randfrø Lancet-vejbred Almindelig torskemund Antal arter i alt 1 1 1 1 1 1 1 3 2 3 Art
(Trap Danmark)
fløjlsgræs, engrørhvene, strandtrehage, strandkvan, trævlekrone, strandengelskgræs, kærgaltetand og jordbærkløver. Stranden er smal og stenet med et ret beskedent planteliv af marehalm, strandmælde, strandarve og rynket rose. Dagsommerfugle og guldsmede flyver talrigt over området, og ved Rohden Å er der fundet
(Trap Danmark)
fløjlsgræs, draphavre og rød svingel, men omfatter også mere sjældne planter som hjertekarse, stivhåret vejsennep, sandsennep, lav tidsel, æselfoder og uldbladet kongelys. Dertil kommer gamle reliktplanter som farvereseda og sæbeurt samt indslæbte arter som fliget kartebolle og kæmpebjørneklo. Ud mod
(Danmarkshistorien)
fløjlsgræs, blød hejre, rajgræs, pileurt, gåsefod, spergel, vejbred og mange andre, hvis frø var kogt sammen til en grød, sikkert på et griseben. Tollundmandens måltid bestod også af korn og ukrudtsfrø, blot var antallet af frøarter mindre, og grisebenets fedt
(Naturen i Danmark)
Fløjlsgræs Flerårig 20-60 5 x Tidlig dværgbunke Enårig 3-15 x x Almindelig hønsetarm Flerårig 6-15 5 x x Almindelig kongepen Flerårig 20-40 3 x x Almindelig hvene Flerårig 10-50 4 x x Almindelig torskemund Flerårig
(Naturen i Danmark)
fløjlsgræs. Desuden findes der arter som lysesiv, plettet gøgeurt, maj-gøgeurt, almindelig star, trindstænglet star og top-star. Mellem de mere højtvoksende partier er der lavtvoksende, mosrige partier med plettet gøgeurt i store mængder sammen med kødfarvet gøgeurt, trenervet snerre